Michelle Trachtenberg (“Black Christmas”, “Buffy”) og Melora Hardin (“The Office”) har sluttet sig til New Line Cinemas kommende komedie “Seventeen”, hvori Matthew Perry spiller en familiefar, som vågner op og finder ud af, at han er blevet 17 år igen, hvor den yngre udgave spilles af Zac Efron. For at være tæt på sine børn beslutter den foryngede far sig for at melde sig ind på samme skole som dem.

Michelle Trachtenberg skal spille familiefarens datter, der intetanende bliver lun på sin egen far i yngre udgave. Melora Hardin har fået rollen som skolens rektor.

Jason Filardi (“Bringing Down the House”) har stået for manuskriptet til filmen, der skal instrueres af Burr Steers (“Igby Goes Down”).

“Seventeen” er klar engang i 2009.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 filmz-t89 17 år siden

Lyder det ikke lidt som en gammel Tom Hanks film, jeg mener jeg siger det bare.

Og, Zac Efron som Matthew Perry´s yngre selv, i don´t see the picture. De ligner sgu da overhovedet ikke hinanden.
Gravatar

#2 filmz-bullettooth 17 år siden

...ja eller den der med Jennifer Garner......eller var det omvendt, hun blv vidst ældre, eller den der hvor Jamie lee bytter krop med datteren...eller....hmmmm konceptet er vist set før!!
--------- for rent ---------
Gravatar

#3 nygaardpetersen 17 år siden

Det lyder da virkelig som et mix af "Big" og "Back to the future".

Skriv ny kommentar: