BlackFilm har fået fat i et par nye billeder fra den kommende “Resident Evil: Extinction”, den tredje film i den populære spilfilmatisering over Capcoms horror-spil. Blant billederne finder man det første kig på Ashanti i sin rolle som Nurse Betty, der hjælper Alice i det nye actioneventyr.

“Extinction”, som udsendes i de amerikanske biografer til september, har desuden Milla Jovovich, Oded Fehr, Ali Larter, Iain Glen, Ashanti, Chris Egan, Spencer Locke, Jason O’Mara og Mike Epps på rollelisten.

I filmen har Alice (Jovovich) sammen med en flok andre overlevende søgt tilflugt i Nevada-ørkenen, hvor hun snart efter bliver jagtet af hungrende zombier og forskere fra Umbrella, som ønsker at studere hende. Men selv har hun kun ét mål for øje: hævn.

DVDActive.com kan desuden fremvise coveret til den kommende dvd-udgivelse “Resident Evil: Resurrected Edition”, et bokssæt, der indeholder de to første film i serien og nyt bonusmateriale med en klipmontage, som forbinder filmene med den kommende tredje. Denne udgivelse udsendes på R1-dvd til september.

“Resident Evil: Extinction” er instrueret af Russell Mulcahy efter et manuskript af Paul W. S. Anderson, der instruerede den første “Resident Evil”. Herhjemme inficerer filmen danske biografer 5. oktober.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Daywalker 17 år siden

Jeg synes ikke at Ali Larter fungerer til rollen som Claire Redfield. Men det bliver alligevel spændende at se, om det fungerer alligevel.
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#12 Hal60 17 år siden

Filmene er en direkte hån mod spillene; ja, selv en hån mod det ækle Survivor. Vil holde mig væk fra dette tredje kapitel og i stedet vente på det femte spil. Det bli'r guf!
When I was a little kid my mother told me not to stare into the sun. So once when I was six, I did.

Skriv ny kommentar: