Kampen om Fox: Comcast overgiver sig officielt – Disney er nu eneste køber til Fox.
Det begyndte med et accepteret Disney-bud på 52,4 milliarder dollars. Det overbød Universal Pictures-ejerne fra Comcast med et beløb på 65 milliarder dollars.
Siden slog Disney tilbage med 71,3 milliarder dollars. Men som Filmz skrev tidligere på ugen, så giver Comcast nu op:
”Comcast ønsker ikke længere at forfølge et køb af Twenty-First Century Fox… Jeg vil gerne lykønske Bob Iger og holdet hos Disney og rose Murdoch-familien og Fox for at skabe et så ønsket og respekteret selskab,” siger Comcast-chef Brian L. Roberts ifølge The Wrap.
Disney-chefen Bob Iger har en mere ligefrem reaktion på nyheden:
”Holy crap! sagde Iger.
Dermed ligner overtagelsen en formalitet, når Disney og Fox d. 27. juli stemmer om et endeligt salg.
Bliver salget endelig godkendt af de amerikanske myndigheder, så vil franchises som “Avatar”, “Alien”, “Die Hard”, “Predator”, “Fantastic Four”, “X-Men”, “Deadpool”, “The Simpsons” og “Abernes planet” alle blive en del af Disney.
#1 Nicki52 6 år siden
Håber dog de bremser Camerons Avatar-franchise eller begrænser den.
#2 Justin 6 år siden
Hvis filmen bliver den første brilleløse 3D
Så skal det nok blive spændende
#3 Johnny42 6 år siden
#4 Runinrap 6 år siden