Optagelserne til den kommende endnu unavngivne “Man of Steel”-fortsættelse rykker nærmere, og nu kan Warner Bros. officielt annoncere, at Wonder Woman vil være at finde i filmen – og hvem der spiller rollen.
Se også: Ben Affleck: Daredevils flop motiverer mig til en bedre Batman.
Der er tale om den israelske skuespillerinde Gal Gadot, der nok bedst er kendt for sin rolle som Gisele i de seneste tre “The Fast and the Furious”-film. Gadot skal spille overfor Henry Cavill og Ben Affleck, der portrætterer henholdsvis Superman og Batman.
Filmhjemmesider har i flere måneder rapporteret rygtet om, at både Nightwing og Wonder Woman var involveret i filmen, og at enten Gadot, Jaimie Alexander eller Olga Kurylenko kunne få jobbet som krigeren fra Amazonas. Tiden må vise, om Nightwing-rygtet også ender med at være sandt.
Filmens instruktør Zack Snyder udtaler i en pressemeddelelse: “Wonder Woman er en af de vigtigste kvindelige superhelte og en fan-favorit i DC’s univers. Ikke alene er Gal en fantastisk skuespillerinde, hun har også den magiske kvalitet, der gør hende perfekt til rollen”.
Som tidligere nævnt, har filmen endnu ikke fået en officiel titel, men manuskriptforfatter David Goyer har tidligere udtalt, at vi skal forvente en variation af “Batman vs. Superman”.
Udover Affleck, Cavill og Gadot er også Amy Adams, Diane Lane og Laurence Fishburne en del af filmens rollebesætning. Optagelserne starter i begyndelsen af næste år, og filmen kan ses i biograferne i sommeren 2015.
#21 Manthraxx 11 år siden
#22 moulder666 11 år siden
She could lift MY weight anyday....eller...erm...
#23 danish99 11 år siden
#24 Yes.Science! 11 år siden
Virker lidt som om de gerne vil have Justice League filmen hurtigere ud ved at introducere flere helte i den samme film.
Er bange for at filmen bliver rodet og ufokuseret.
Jeg ville hellere have at de gjorde ligesom Marvel og gav hver helt en film inden de skulle mødes.
#25 Slettet Bruger [3201671123] 11 år siden
Men Hawkeye, Nick Fury og Black Widow har jo ikke fået deres egne film, faktisk har vi ikke fået ret meget baggrundshistorie om dem endnu.
#26 Kviesgaard 11 år siden
Men både Nick Fury og Black Widow har dog haft små optrædender i Iron Man II ( og Iron Man I for Furys vedkommende ). Hawk Eye havde også en ganke kort cameo i den første Thor film, inden de fik mere spilletid i The Avengers.
Desuden vil jeg vove den påstand, at Nick Fury, Black Widow og Hawk Eye ikke er nær så vigtige helte som Thor, Captain America, Iron Man og Hulk, så de ( NF, BW og HE ) kan godt "undvære" en introduktionsfilm, men det er bare min egen personlige holdning.
En ikonisk figur som Wonder Woman derimod, mener jeg til gengæld bør have en ordentlig introduktionsfilm først, inden hun kobles på et større emsemble film, hvad enten den hedder Superman vs Batman eller Justice League. Hun hører efter min mening til i samme liga som både Superman og Batman og er næsten lige så gammel som dem. Men rent filmisk er hun nærmest ukendt. Dertil kommer der, og det er igen rent personligt, at den måde, som Zack Snyder håndterede Supermans oprindelseshistorie, har jeg på ingen måde lyst til, også skal overgå Wonder Woman. Jeg er den opfattelse, at hun fortjener bedre. Men igen, det er min egen holdning.
#27 Slettet Bruger [3201671123] 11 år siden
Jep jep, jeg har set filmene op til flere gange. :)
Ikke desto mindre, har de alle tre ret store roller i "The Avengers" og vi har stadig et minimum af baggrund, når det kommer til dem.
Men nu ved vi jo ikke om Wonder Woman bare bliver præsenteret og derefter får sin egen film, faktisk ved vi ikke en hat endnu, bortset fra hvem der er castet i rollerne.
#28 Mister Marvel 11 år siden
Men jeg tror helt bestemt at BW fortid blir mere belyst i den kommende Cap.America : The Winter Soldier og hvis de nævner Hawkeye kort, ville det være ok :-)
#29 KasperBS 11 år siden
Hun har i hvert fald en del træning foran sig!
#30 KasperBS 11 år siden