Så kan københavnske “Game of Thrones”-fans godt begynde at glæde sig. Mandag den 7. april klokken 21.30 får du en unik mulighed for at opleve sæsonpremieren på den længe ventede fjerde sæson af den overdådige fantasyserie.

Se også: ”Game of Thrones” afsluttes muligvis med spillefilm

Det kommer til at foregå under åben himmel i København på Østre Anlæg, der er kendt for sit bakkede landskab og sit livlige miljø af rollespillere. Her har den københavnske filmfestival gjort et 15 meter bredt lærred parat. Så hvis du vil have fornøjelsen af at se første afsnit i den nye sæson sammen med andre dedikerede fans af serien, så er det bare med at hoppe i din bedste “Game of Thrones”-udklædning og tage et smut forbi Østre Anlæg.

Hvis du ikke har muligheden for at se sæsonpremieren på Østre Anlæg, så vil den nye sæson af “Game of Thrones” naturligvis også kunne ses på HBO Nordic fra den 7. april.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 tricopulus 10 år siden

Virkeligt et SMUKT billede af Emilia Clark i har sat på nyheden, wauw!!!
Køn pige, virkelig smuk:-)
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."

Skriv ny kommentar: