Studiet vender Disney-magien på hovedet med deres næste originale film.
2026 bliver et travlt og kvantitativt rigt år for Disney. Jared Bush, der er kreativ chef hos Disney Animation, præsenterede ved D23-arrangementet i sommers de nyeste projekter, som skal lokke publikum ind i mørket i løbet af de næste par år.
Fans kan se frem til alt fra magiske teenagere til teknologiske hop ind i dyrekroppe, når de nye originale fortællinger rammer lærredet.
Svinger tryllestaven igen
Hovednyheden fra Walt Disney Animation Studios bærer titlen ”Hexed” og får premiere i november 2026.
Historien følger en akavet teenagedreng og hans ekstremt organiserede mor, der får vendt deres hverdag på hovedet. De finder nemlig ud af, at drengens mærkværdige træk i virkeligheden dækker over magiske evner, som åbner døren til en helt skjult verden af trolddom.
Instruktørstolen bliver delt mellem Josie Trinidad og Jason Hand, mens Roy Conli står for produktionen.
Mission robotbæver hos Pixar
Pixar vil også lege med og præsenterede deres bud på en forårskomedie med titlen ”Hoppers”, som lander i marts 2026.
Her følger vi Mabel, en naturelskende studerende, der kæmper mod borgmesterens planer om at asfaltere hendes elskede lysning til fordel for en motorvej. For at redde dyrene tager hun utraditionelle metoder i brug, da ny teknologi lader hende ”hoppe” ind i kroppen på en robotbæver.
Daniel Chong står for instruktionen af dette actioneventyr, der har navne som Piper Curda og Bobby Moynihan på rollelisten.









