Cameron Crowes næste store filmprojekt, “Elizabethtown”, ser nu ud til at få Orlando Bloom i den mandlige hovedrolle. Bloom er ifølge Variety nemlig topkandidat til den rolle, som før var tiltænkt Ashton Kutcher.
“Elizabethtown” er et drama om en ung, selvmorderisk mand, som vender tilbage til sin lille hjemby Elizabethtown i Kentucky efter at have mistet sin far.
I filmen skal Bloom spille overfor Kirsten Dunst, men han vil dog først medvirke i filmen efter at han er færdig med sit arbejde i Ridley Scotts “Kingdom of Heaven”.