Skuespilleren Karl Malden er død. Han blev 97 år gammel.

Malden blev født i 1912 i Gary, Indiana. Han debuterede som teaterskuespiller i New York i 1938, og filmdebuterede i 1940 i melodramaet “They Knew What They Wanted”.

Under 2. Verdenskrig var han soldat i luftforsvaret, og efter krigen fik han sit store gennembrud i Elia Kazans “A Streetcar Named Desire” fra 1951, hvor han spillede overfor Marlon Brando og Vivien Leigh. Malden vandt en Oscar for rollen.

Året efter blev han Oscarnomineret for rollen som en præst, der går op imod korrumperede fagforeningsbosser i “On the Waterfront”, hvori også Brando medvirkede.

Også på tv fik Malden succes, ikke mindst i politi-serien “The Streets of San Francisco”, hvor han spillede sammen med en ung Michael Douglas. Malden blev fire gange Emmy-nomineret for serien, som kørte fra 1972-77.

Malden medvirkede desuden i film som Alfred Hitchcocks “I Confess”, John Frankenheimers “Birdman of Alcatraz” og Franklin J. Schaffners “Patton”. Hans sidste rolle blev i “The West Wing”, hvor han i 2000 spillede en præst i et afsnit af tv-serien.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 9No 15 år siden

Rest In Peace Karl Malden
Gravatar

#12 evermind 15 år siden

Også R.I.P. Karl Malden herfra. Men han fik da et imponerende langt liv!
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#13 Taxwars 15 år siden

Ja jeg kan godt huske ham. Hyggelig fætter.
Layoutet vælter og er ulæseligt - skal det det?
Gravatar

#14 BN 15 år siden

Mac (13) skrev:
Ja jeg kan godt huske ham. Hyggelig fætter.


... med en stor næse.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: