I november besluttede Oscarakademiet, at musikken til “The Dark Knight” ikke kunne komme i betragtning til en Oscarnominering, da musikken er lavet af fem forskellige komponister. Disse tæller udover Hans Zimmer og James Newton Howard også Lorne Balfe, Alex Gibson og Mel Wesson.
De tre sidstnævnte havde dog skrevet under på, at scoret primært er lavet af Zimmer og Howard, men lige lidt hjalp det.
Nu har Oscarakademiet så ændret sin beslutning, således at “The Dark Knight” alligevel kan Oscarnomineres på lige fod med andre scores. Det kommer, efter at akademiet har gennemgået en række oplysninger indsendt af de pågældende parter, og det konkluderes nu, at Zimmer og Howard står bag musikken.
Eftersom hverken stemmesedler eller lister over kvalificerede scores endnu er blevet sendt ud til de stemmeberettigede, vil beslutningen ikke få nogen indflydelse på filmens chancer.
#11 filmz-Sichlau 16 år siden
Men da Batman Begins nu ikke havde mulighed for at blive nomineret sidste gang, så er det vel kun passende at de kan blive nomineret denne her gang. Det er jo meget normalt at tidligere oversete præstationer får indflydelse på senere tidspunkter. Og hvilke film syntes du i øvrigt skal nomineres i stedet?
#12 JTToft 16 år siden
- Så behøves jeg ikke være sur på Oscarakademiet længere..
Jeg har også købt Soundtracket, men har dog ikke modtaget det endnu. Glæder mig.