Sharmeen Obaid-Chinoy og Meera Menon tilslutter sig MCU-serien “Ms. Marvel”.
Forleden kom det frem, at “Bad Boys for Life”-makkerparret Adil El Arbi og Bilall Fallah skal instruere afsnit af “Ms. Marvel” med den muslimske Marvel-heltinde Kamala Khan.
Action-makkerparret får nu selskab af Sharmeen Obaid-Chinoy og Meera Menon, erfarer The Hollywood Reporter.
Sharmeen Obaid-Chinoy er en pakistansk-canadisk journalist og filmskaber, der tidligere har vundet to Oscar-priser i kategorien for korte dokumentarfilm.
Meera Menon er indisk-amerikaner og har instrueret afsnit af “The Walking Dead” og “The Punisher”.
Det er Bisha K. Ali, der skriver serien om den pakistansk-amerikanske Kamala Khan.
Læs også ‘Muslimsk Marvel-heltinde instrueres af muslimsk makkerpar‘.
“Ms. Marvel” får premiere på Disney Plus i 2021.