Warner Bros. har nu officielt løftet sløret for rollebesætningen i Zack Snyders ventede filmatisering af Alan Moore og Dave Gibbons berømte tegneserie, “Watchmen”.
Patrick Wilson, som der tidligere har været casting-rygter omkring, har fået rollen som Natuglen, en kriminalitetsbekæmper, som benytter sig af moderne teknologi og har et flyvende ugleformet transportmiddel.
Samtidig er det blevet afsløret, at Jeffrey Dean Morgan skal spille den cigarrygende selvtægtsmand Komiker, hvis mystiske dødsfald sætter gang i hele plottet, der udspiller sig i et alternativt 1985, hvor en lov er blevet vedtaget mod kostumeklædte helte, der indtil da ellers har været en del hverdagens samfund i USA.
På rollelisten finder man allerede Matthew Goode som Adrian Veidt/Ozymandias, Billy Crudup som den blålige Dr. Manhattan, Malin Akerman som Silk Spectre, og Jackie Earle Haley som Rorschach.
Da en af hans tidligere kolleger bliver myrdet, kommer den afdankede, men målfaste maskerede forbryderbekæmper Rorschach på sporet af et komplot om at dræbe og miskreditere alle pensionerede og nutidens superhelte. Da han slår sig sammen med sin tidligere gruppe af udklædte lovhåndhævere – en samling tilbagetrukne superhelte, hvoraf kun én har deciderede superkræfter – får Rorschach øjnene op for en omfattende sammensværgelse med bånd til deres fælles fortid og katastrofale følger for fremtiden. Deres mission er at vogte over menneskeheden… men hvem vogter over vogterne?
#1 Oh Daesu 17 år siden
#2 chandler75 17 år siden
#3 filmz-Kadann 17 år siden
Det kan jo være at de sminker ham til rollen, da tegneserierne jo indeholder flashbacks, hvor Natuglen jo netop er ung og veltrænet.