Det enorme karaktergalleri i “The Avengers: Age of Ultron” er netop blevet endnu større. Paul Bettany, der allerede lægger stemme til computeren J.A.R.V.I.S. i Marvels “Iron Man”-franchise, vil nu portrættere endnu en karakter.
Se også: Don Cheadle vender tilbage som War Machine i “The Avengers: Age of Ultron”.
Bettany vil i denne omgang ikke blot lægge stemme til en karakter – men også krop – i rollen som The Vision. Vision er i tegneseriehæfterne en android bygget af Ultron, der bliver filmens hovedskurk. I tegneseriehæftet ender Vision med at forråde Ultron og blive en del af Avengers-holdet. Det er dog endnu uvist, om Joss Whedon vil bruge karakteren på samme måde.
Optagelserne til “The Avengers: Age of Ultron” begynder inden for de næste par uger og vil blandt andet blive fortaget i Johannesburg og andre dele af Sydafrika. Størstedelen af rollebesætningen fra den første Avengers-film vender tilbage, mens nye ansigter som bl.a. Aaron Taylor-Johnson og Elizabeth Olsen medvirker som henholdsvis Quicksilver og Scarlet Witch.
“The Avengers: Age of Ultron” har dansk premiere den 30. april 2015.
#11 SublimeKen 10 år siden
Jeg kan ikke se den under nyheder nogen steder.
Jeg tvivler på det er den officielle danske oversættelse. Tror bare det er en fejl lavet af en af filmz admins :)
#12 tricopulus 10 år siden
Tror ikke det blir rodet, fordi se hvor godt det gik for sig i Avengers-filmen, så ´´In Joss Whedon we trust ´´ :-)
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#13 Batsy 10 år siden
The Avengers havde squ også et ret stort galleri, der er blevet fjernet fire fra den første. In Whedon we trust. Or i do at least.
#14 MOVIE1000 10 år siden
#15 Alex- 10 år siden
Præcis, det var heller ikke dén del jeg mente ville være underligt, men derimod det at Paul Bettany skulle ligge stemme til 2 karaktere, som skulle blive én, så du slet ikke ville kunne høre forskel. Men det at det istedet for Jarvis, bliver Spaders stemme, lydt gennem højtalerne, dét ligger op til en fed scene om Ultrons magt og snilde.