Lige nu er Peter Jacksons kommende film baseret på J.R.R. Tolkiens “Hobbitten” delt i to, men i et nyt interview kan instruktøren afsløre, at han har diskussioner med filmstudiet om at få lov til at kunne dele den sidste film, “Hobbitten: Ud og hjem igen”, op i to dele, således at vi får i alt tre film, der vil fungere som prequels til “Ringenes herre”-trilogien.

Se også: Første eventyrlige trailer til “Hobbitten: En uventet rejse”.

Jackson fortæller også, at det vil kræve, at de vender tilbage og optager yderligere scener til næste år.

Det er bl.a. en del af bogens appendiks, som Peter Jackson meget gerne vil have mulighed for at få med i filmene.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (39)
Gravatar

#11 Slettet Bruger [1557349794] 12 år siden

Jeg må nu indrømme, at jeg ikke helt forstår Filmz' fremstilling af Jacksons udtalelser her.

Hvis man bare læser Filmz-nyheden, får man jo det indtryk, at Jackson klart har meldt ud, at han vil lave "Hobbitten" til en trilogi, hvis han får sin vilje.

Men det er jo ikke det, som han udtaler i interviewet, hvis man går til selve kilden. Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt der vil komme en tredje "Hobbitten"-film, siger han på intet tidspunkt direkte, at han vil lave en tredje film.

Det, som han siger, er, at der er en masse materiale fra appendikset til "Ringenes Herre: Kongen vender tilbage" (der er ikke noget appendiks i "Hobbitten", som denne nyhed ellers fremstiller det), som de ikke har kunnet fået indarbejdet i de to film. De har allerede inkluderet noget af materialet fra appendikset til RotK i de to "Hobbitten"-film, men Jackson vil altså nu gerne have endnu mere inkluderet (jævnfør interviewet med ham, som Filmz-nyheden tager udgangspunkt i).

Derfor vil han altså gerne vende tilbage næste år og optage lidt mere, så han kan få inkorporeret noget mere fra RotK's appendiks. Men deraf medfølger jo ikke automatisk, at han så vil lave en tredje film. Mere nærliggende er det, at han vil inkorporere det nye materiale, som han ønsker at optage, i sine Extended editions, som han efterhånden er så berømt for altid at lave. Det er han jo også selv inde på:

"And we've been asking them if we can do a bit more filming next year. Which I don't know what would come of that, whether that would be extended editions or not" - Peter Jackson

Hvordan man derudfra udleder, at Jackson "har diskussioner med filmstudiet om at få lov til at kunne dele den sidste film, "Hobbitten: Ud og hjem igen", op i to dele, således at vi får i alt tre film", er mig lidt af en gåde.

Troværdighed er et nøgleord for ethvert nyhedsmedie, men Jacksons udtalelser er ikke specielt troværdigt gengivet her på Filmz efter min mening. Nyheden mangler helt klart nogle nuancer. Det er en skam. Forhåbentlig var det dog bare en smutter.
Gravatar

#12 Coffey Mug 12 år siden

12# Det er ikke vigtigt hvad PJ har sagt, nyheden handler om hvad han mener og Warner Brothers' holdning til en evt. tredje film om Hobbitten Bilbo.

This is the internet son, everything is a rumor or a conspiracy!
Gravatar

#13 loki 12 år siden

#11

Takker.
www.peakoil.dk
Gravatar

#14 Mister Marvel 12 år siden

Håber kun de laver 2, fordi hvis det kun handler om indtjeningen, hvor er så lidenskaben???
„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#15 moulder666 12 år siden

Lord Beef Jerky (10) skrev:
3 film? Jeg husker bogen sådan nogenlunde som en gruppe dværge der mødes, synger et utal af sange og besøger en drage... jeg har i hvert fald svært ved at se 3 film komme ud af det materiale, appendix or no appendix.


Muligvis den bedste nedkogning af bogens handling nogensinde! :D
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#16 Therien 12 år siden

trekkie77 (14) skrev:
hvor er så lidenskaben???


Den ligger vel i at han rigtigt godt kan lide universet og det at lave film om samme? Lidt ala James Cameron og G. Lucas.. Ved godt tanken er totalt langt ude, men det kunne måske være en grund.... Nah, nej.. Det er sgu nok fordi de er nogle griske fuckhoveder, hvis eneste motivation er at tvinge de sidste håndører ud af de forsvarsløse biografgængere... Det er forrykt!
Gravatar

#17 Thomsen 12 år siden

SimonS (11) skrev:

Troværdighed er et nøgleord for ethvert nyhedsmedie, men Jacksons udtalelser er ikke specielt troværdigt gengivet her på Filmz efter min mening. Nyheden mangler helt klart nogle nuancer. Det er en skam. Forhåbentlig var det dog bare en smutter.


Mere en tendens, som jeg ser det. Der er flere af Filmz' skribenter, der virker glade for at vinkle deres historier temmeligt skarpt, EkstraBladet-style.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#18 chandler75 12 år siden

SimonS (11) skrev:
Troværdighed er et nøgleord for ethvert nyhedsmedie, men Jacksons udtalelser er ikke specielt troværdigt gengivet her på Filmz efter min mening.


Som der står i nyheden er kilden io9, og her står der: "Right now the director is in discussions with the studio getting the OK to shoot more footage either for another movie, or just a massive extended edition DVD." Det kan selvfølgelig godt være gætværk fra io9's side, og hvis det viser sig at være forkert, bringer vi selvfølgelig en opdatering.

Thomsen (17) skrev:
Der er flere af Filmz' skribenter, der virker glade for at vinkle deres historier temmeligt skarpt, EkstraBladet-style.


Ja, vi kender efterhånden din holdning, men tak for, at du giver den til kende endnu en gang. Lige netop denne nyhed er dog hverken skrevet eller vinklet af en Filmz-skribent, men af en bruger.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#19 Thomsen 12 år siden

chandler75 (18) skrev:

Ja, vi kender efterhånden din holdning, men tak for, at du giver den til kende endnu en gang. Lige netop denne nyhed er dog hverken skrevet eller vinklet af en Filmz-skribent, men af en bruger.


Er de sure, rønnebærrene?
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#20 Jakob.Apokalyptisk 12 år siden

Har ikke noget imod at en film bliver delt op hvis det giver mening at tilføjer mere indhold i sidste ende, men hvis der ikke er e grund til det og det bare er for at tjene penge er det sku ærgeligt

Skriv ny kommentar: