Den officielle plakat til den kommende film “Open Water” er nu landet på MovieWeb. Filmen, som har modtaget meget ros på festivaler i USA, er en thriller lavet på et ekstremt lille budget, i stil med en tidligere festival-favorit, “The Blair Witch Project”.
“Open Water”, som er skrevet og instrueret af Chris Kentis, er baseret på en sand historie. Filmen handler om et ægtepar, spillet af Blanchard Ryan og Daniel Travis, som tager på ferie på en lille ø for at koble af fra deres travle hverdag og problematiske ægteskab. På en dykkerudflugt bliver de ved en fejltagelse efterladt af resten af dykkerholdet, og de befinder sig pludselig alene i hajfyldt vand kilometer fra land.
Det noget specielle ved filmen er, at Chris Kentis ikke havde råd til hverken robot -eller computergenerede hajer, og valgte den simple men ikke helt ufarlige løsning: at smide skuespillerne ned i rigtigt hajfyldt farvand, hvor han så optog sin 79-minutter lange thriller.
Klik på overskriften for at se plakaten til filmen, som får amerikansk premiere 6. august. Klik her for at se traileren i Windows Media Player format.
#21 filmz-vassago 20 år siden