Produktionen på “Alien vs. Predator: Survival of the Fittest” skrider hastigt fremad, og rollelisten er nu yderligere blevet udvidet med Shareeka Epps (“Half Nelson”), som også må stå overfor de dødsensfarlige rumracer, der første gang tørnede sammen på det store lærred i “Alien vs. Predator” fra 2004.

Desuden er der blevet løftet lidt af sløret for plottet i fortsættelsen, der også har John Ortiz, Johnny Lewis, Reiko Aylesworth og Steven Pasquale i rollebesætningen.

“Survival of the Fittest” vil udspille sig i en lille hyggelig amerikansk by, som pludselig bliver forvandlet til en krigszone, da en tvær Predator samt en gruppe Aliens ankommer og hærger stedet med den uskyldige befolkning fanget i krydsilden.

Epps har fået rollen som teenagepigen Kendra, som bliver nødt til at beskytte sine yngre søskende. Ortiz er byens nyligt udvalgte sheriff, mens Lewis skal spille en ung rod, der formentlig kommer på bedre tanker under den blodige strid.

Bag kameraet på “Alien vs. Predator: Survival of the Fittest” finder man brødrene Greg og Colin Strause, der med dette projekt får deres spillefilmsdebut.



Vis kommentarer (43)
Gravatar

#21 Yoda 18 år siden

Plotdetaljer? Kommer der et plot? Stort!

Men der skal også gå urimeligt meget galt, førend filmen bliver lige så stinkende ringe som den usandsynligt elendige etter!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#22 dolphinfriendly 18 år siden

#21 Umiddelbart er AVP2 godt på vej til at blive ligeså snotdum som AVP1. :)

Gravatar

#23 Yoda 18 år siden

#22

You said it ;-)
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#24 HonoDelLoce 18 år siden

#22 Har der nogensinde været håb for andet?
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#25 dolphinfriendly 18 år siden

#24 Et spinkelt (og meget naivt) håb. ;)

Gravatar

#26 HonoDelLoce 18 år siden

#25 - man kunne, især efter udtalelserne om, at de ville følge det mørke univers fra Alien-filmene mere, ganske vidst godt have fundet en ledetråd til anledning af et spinkelt håb - men det burde ikke kunne overleve i den rationelle bevidsthed i længere end omtrent 13 sekunder :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#27 dolphinfriendly 18 år siden

#26 Jeg ved det...skammer mig også! :)

Gravatar

#28 filmz-Arcona 18 år siden

#8

Gravatar

#29 NightHawk 18 år siden

Var det meningen folk sku' strømme i biografen pga. det cast. Er der overhovet nogen der aner hvem de folk er? I det mindste forstod Paul W.S. Anderson at få lidt tiltrængt opmærksomhed ind over filmen via. Lance Henriksen.

De to brødre burde nok ha' gjort sig selv den tjeneste, at ha' hyret en med bare en lille smule erfaring og starpower, når nu plottet og castet er så tandløst.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#30 filmz-Bruce 18 år siden

#29 Hvilken skuespiller med et navn og respekt for sig selv, vil deltage i årets lortefilm? :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: