MGM er gået i gang med at genoplive den klassike gyserfilmsserie om de farlige bankeånder, “Poltergeist”, ved at udvikle en fjerde film med titlen “Poltergeist: In the Shadows”.
Filmen vil ikke blive den tidligere annoncerede genindspilning af den første film fra 1982, og projektet vil heller ikke bygge over den nu skrinlagte ”Poltergeist: Kayeri”. Michael Grais, som var medforfatter på “Poltergeist” og dens efterfølger, “Poltergeist II: The Other Side”, skulle angiveligt være i forhandlinger om at skrive den nye, fjerde film.
MGM vil lave “Poltergeist: In the Shadows” som en biografudgivelse – og ikke som en dvd-fortsættelse, som det er tilfældet med en række andre titler fra deres side.
”Jeg tror, projektet vil tage en ny retning,” udtaler en kilde fra filmselskabet. ”Alle ved jo, hvor mange gange de har forsøgt at få gang i en ‘Poltergeist 4’; alt for mange gange. Grais vil nok være manden, der kan genoplive den.”
Den tredje film i serien fik premiere i 1988, hvor den dog ikke blev den store succes, og da filmseriens unge stjerne, Heather O’Rourke, døde af hjertestop kort efter sine optagelser i en alder af kun 12 år, lod det til at sætte en endelig stopper for flere film om den overnaturlige trussel – indtil nu.
#1 metabolid 18 år siden
#2 Lawman. 18 år siden
#3 Hive 18 år siden
#4 metabolid 18 år siden
#5 Yggdrasil 18 år siden
#6 Lawman. 18 år siden
#7 Herrguth 18 år siden
#8 fatcat 18 år siden
Er der forresten nogen som ved om man kan købe en 3-pakke med alle 3 film på R2??
#9 filmz-Narniabæver 18 år siden
Lækker #6!
#10 metabolid 18 år siden
#8 at trække stikket ud på tv'et er da endnu værre - sæt nu det tændte alligevel :D