“Nothing is over!” lyder det ikonisk fra John Rambo – og det gælder stadig.

Millennium Media, kendt for bl.a. Has Fallen og The Expendables, har netop lanceret en ny film med titlen John Rambo på filmfestivalen i Cannes. Filmen bliver en forløber til actionklassikeren First Blood fra 1982.

Instruktøren bag Sisu og Big Game, Jalmari Helander, skal instruere, og manuskriptet er skrevet af Rory Haines og Sohrab Noshirvani (Black Adam, The Mauritanian). Optagelserne forventes at begynde til oktober i Thailand.

Filmens handling holdes hemmelig, men det bliver en oprindelseshistorie om en ung Rambo under Vietnamkrigen. Castingen er stadig i de tidlige faser. Sylvester Stallone, som spillede Rambo i de fem tidligere film, er ikke involveret på nuværende tidspunkt, men døren holdes åben.

Rambo-franchisen har globalt indtjent over 800 millioner dollars. Instruktør Helander udtaler: “Jeg har været fan siden jeg var 11. At kunne lave min egen Rambo-film er en surrealistisk ære.”



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: