Rapperen Common, der allerede har gjort sig på det store lærred i “Street Kings” og “American Gangster”, er blevet castet i instruktøren McG’s nye og stadig unavngivne “Terminator”-film, der laves hos Warner Bros. og Halcyon Pictures.

Den fjerde film i sagaen om striden mod maskinerne udspiller sig denne gang i en nær postapokalyptisk fremtid, hvor John Connor (Christian Bale) må samle en modstandsbevægelse af de tilbageværende mennesker i kampen mod det maskinstyrede Skynet og dets dræbermaskiner. Common har fået en rolle som en af frihedskæmperne, der er en del af Connors mest betroede venner.

Rapperen, som også har en rolle i det kommende actioneventyr “Wanted”, var senest kørt i stilling til at spille superhelten Grønne Lygte i Warners nu skrinlagte “Justice League”-film.

Sam Worthington, Anton Yelchin og Moon Bloodgood medvirker også i filmen, der er sat til at få amerikansk premiere til næste maj.

Update: Ifølge Streethop.com skulle Commons rolle være en figur, vi allerede har stiftet bekendtskab med i “Terminator 2”. Rapperen skal angiveligt spille Daniel Dyson, den nu voksne udgave af Miles Dysons søn. Miles, der i “T2” blev spillet af Joe Morton, var en af personerne, der var ansvarlig for at udvikle Skynet-teknologien, og som satte sig for at hjælpe med at lukke det ned for at undgå den kommende dommedag.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#21 filmz-Kadann 16 år siden

#19 -

Fordi et par enkelte rapper har gjort det ok, gør det jo ikke nødvendigvis til en tommelfingerregel at ALLE rapper pr. definition er supergode skuespillere. Jeg synes nærmere at statistikken taler for det modsatte.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#22 The Insider 16 år siden

Jeg synes egentlig, at talrige rappere har gjort det udmærket i adskillige film. Common er en af hip-hop verdenens mest respekterede og talentfulde sangskrivere, og han var glimrende i Smokin' Aces.
War. War never changes.
Gravatar

#23 filmz-Renchard 16 år siden

#20...Mos def var da udemærket i The Woodsman.
Men ellers er der få, af de såkaldte rapper der formåer at levere en go' præstation.
Hos JaRule ser det ret ofte ud, som om, at han ikke kan huske sine replikker.
Gravatar

#24 Åkepool 16 år siden

#20 - Helt enig omkring "16 blocks". Han gik og talte jo som om han var konstant på stoffer (hvilket han sikkert også var).
So, at last we meet for the first time for the last time.

Skriv ny kommentar: