Hvor mange kan du tjekke af listen her til jul?
Hvis du også har fået nok af overgearede nisser og klistrede kærlighedshistorier, og julekalendere, der føles som en lang, sukkerholdig reklame for nissehuer og samlemærker, så er du kommet til det rette sted.
Der er absolut ingen lov, der siger, at december skal bestå af bjældeklang og marcipan-overdosis. Nogle gange har man bare brug for at se en skyskraber springe i luften eller en julemand, der ikke bare giver gaver, men også uddeler seriøse øretæver.
Vi på Filmz fundet fem film, der bruger højtiden som en undskyldning for at skrue op for tempoet og lade våbnene tale.
Glem alt om at sidde pænt – find popcornene (eller pebernødderne) frem og gør klar til en juleferie med seriøst meget mere attitude.
Die Hard (1988)
Glem alt om den trættende diskussion om, hvorvidt det her er en julefilm – det foregår juleaften, der er bjældeklang på soundtracket, og en af filmens mest kendte citater er “Now i have a machine gun. Ho-ho-ho”. Selvfølgelig er det en julefilm.
John McClane er den evige antihelt, der bare gerne vil lappe sit ægteskab sammen over en kold øl, men i stedet ender med at kravle rundt på bare tæer i ventilationsskakterne på en topsikret skyskraber. Det er genialt, fordi han ikke er en uovervindelig supermand; han bløder, han bander, han kæderyger, og han fortryder konstant, at han overhovedet tog flyveren til Los Angeles.
Modspillet fra Alan Rickman som Hans Gruber er intet mindre end filmhistorisk perfektion. Han er så pisse-elegant og kynisk, at man næsten holder med ham, indtil han begynder at pløkke gidslerne. Balancen mellem den klaustrofobiske spænding i Nakatomi Plaza og McClanes desperate oneliners gør det her til en film, man kan se hvert eneste år uden at blive træt af den.
Hvis du ikke får et lille sug i maven, når han kaster sig ud fra taget med en brandslange om livet, så er din juleånd officielt stendød.
Filmen kan ses på Disney+ og TV 2 PLAY.
Dødbringende Våben (1987)
Man ved bare, at det bliver en god aften, når filmen starter med en mand, der overvejer at tjekke ud af tilværelsen med en skarpladt riffel, mens der kører sprød julemusik i baggrunden.
Mel Gibson er fuldstændig utilregnelig som Martin Riggs, en mand med intet at tabe og et dødsønske så stort, at det gør ondt at se på. Hans kemi med Danny Glovers karakter, den pensionsmodne Roger Murtaugh, er selve opskriften på, hvordan en buddy-cop-film skal skrues sammen. Murtaugh vil egentlig bare hjem og spise tør kalkun med familien, men ender i stedet i en hvirvelvind af narkohandlere og torturscener.
Julen fungerer som en suveræn, ironisk kulisse til alt det beskidte politiarbejde, og det føles langt mere ægte end de fleste andre actionfilm fra den tid. Actionsekvenserne er rå og upolerede, og slutopgøret i regnvejret på en forhave fyldt med julelys er klassisk 80’er-guld.
Det er en historie om venskab og om at finde en grund til at leve videre, pakket ind i masser af krudtrøg og smadrede biler.
Filmen kan ses på Amazon Prime.
The Long Kiss Goodnight (1996)
Her har vi fat i en totalt overset sag, som seriøst fortjener en genfødsel i de danske stuer hver eneste december.
Geena Davis spiller rollen som Samantha Caine, den perfekte forstadsmor med hukommelsestab, der bager småkager og pynter op til den store guldmedalje. Men da hun får et slag i hovedet, begynder de gamle takter som dødlivsfarlig CIA-snigmorder at titte frem igen – pludselig kan hun snitte grøntsager med en præcision, der ville gøre en samurai misundelig. Da hendes fortid for alvor indhenter hende, slår hun pjalterne sammen med en slidt og ekstremt kæk Samuel L. Jackson.
Det er Shane Black, der har skrevet manuskriptet, og han er som bekendt besat af at lade sine film foregå i julen, fordi det giver de voldelige optrin et ekstra skud humor. Jackson og Davis leverer replikkerne så hurtigt og skarpt, at man skal holde tungen lige i munden for at følge med.
Det er en af de film, hvor man bare skal læne sig tilbage og nyde, at det hele bliver lidt for meget, mens biler eksploderer i snevejret, og julefreden bliver skudt i stykker.
Filmen kan lejes på Blockbuster og Viaplay.
Batman Returns (1992)
Gotham Citys mest kendte skikkelse i juletiden kommer ikke i en slæde iført en rød frakke, men i et raketmotordrevet monstrum af en bil, iført kappe og eyeliner bag masken.
Tim Burton har her skabt en julefilm for alle os, der foretrækker sort læder, gotiske kirkegårde og en generel følelse af ubehag frem for hygge.
Gotham er dækket af et tykt lag sne, men under overfladen gemmer der sig kloakmonstre og en hævntørstig Penguin, spillet med grotesk overlegenhed af Danny DeVito. Det her er ikke en film om at redde julen; det er en film om udstødte eksistenser, der prøver at finde deres plads, mens de bekæmper hinanden i en by, der hader dem alle sammen.
Michelle Pfeiffer som Catwoman stjæler hver eneste scene, hun er med i, og hendes samspil med Michael Keatons Batman er så ladet med mørk energi, at man næsten glemmer, det er en superheltefilm. Det visuelle design er fænomenalt, og Burtons vision af julen er både smuk og mareridtsagtig på samme tid.
Hvis du vil have en pause fra det sukkersøde, så findes der intet bedre end at se Batman kæmpe mod en hær af fjernstyrede pingviner med missiler på ryggen midt i en snestorm.
Filmen kan lejes på Blockbuster og Viaplay.
Fatman (2020)
Det her er måske den mest politisk ukorrekte julefilm i nyere tid, og den fungerer udelukkende, fordi Mel Gibson spiller rollen som Chris Cringle med en dødsensalvorlig mine.
Han er en træt, småalkoholisk julemand, der kæmper med at få budgetterne til at hænge sammen i en verden, hvor børnene er blevet så uartige, at han er nødt til at tage arbejde for det amerikanske militær.
Det er en beskidt og realistisk version af Nordpolen, hvor magien er skiftet ud med skattekrav og logistikproblemer.
Da en lille, rige møgunge bliver så sur over at få et stykke kul i julesokken, at han hyrer en lejemorder til at nakke julemanden, tager filmen en drejning mod det ekstremt voldelige. Walton Goggins er fantastisk som lejemorderen, der har en personlig vendetta mod gaveuddelingen, og deres endelige opgør i den canadiske ødemark ligner mere en moderne western end et juleeventyr.
Det er mørkt, det er mærkeligt, og det er pisseunderholdende for alle, der synes, at julemanden trænger til at blive moderniseret med en skarpladt riffel.
Filmen kan ses på Netflix og Viaplay.
