Filmskaberen Rob Cohen, der snart er biografaktuel med “Mumien: Drage-kejserens grav”, og som tidligere har stået bag bl.a. “xXx” og “The Fast and the Furious”, har annonceret, at han skal producere en genindspilning af kultklassikeren “The Monster Squad” hos Paramount Pictures.
I originalfilmen fra 1987, der på dansk gik under titlen “Monsterklubben”, allierer den genopståede grev Dracula sig med en række andre legendariske monstre, deriblandt mumien, ulvemanden og Frankensteins monster, for at underlægge sig verden, men en gruppe unge gysernørder sætter sig for at forpurre blodsugerens planer.
Cohen udtaler: ”Jeg har ventet på at kunne afslutte [den tredje ‘Mumien’-film], så jeg virkelig kunne gå i gang med at planlægge genindspilningen. Måske vil jeg instruere den, eller måske vil en anden med mig som producer. Jeg har virkelig høje tanker om den film… Jeg mener, hvor fed er den film ikke med Mumien, Wolfman, Uhyret fra den sorte lagune, Dracula, Frankensteins monster – alle i samme film. Tiden er perfekt til en genindspilning!”
Rob Cohen fungerede desuden som executive producer på den originale “The Monster Squad”, der blev instrueret af Fred Dekkar.
#1 frz 16 år siden
#2 zombieman 16 år siden
http://www.dvdpacific.com/item.asp?ID=804546
#3 FixX 16 år siden
#4 Ju9or 16 år siden
Jep - det er vist kun dig... :)
Jeg kan huske at jeg har været omkring 10 år da jeg så den første gang. Jeg tror stadig den ligger hjemme ved de gamle som en gammel optagelse på et VHS-bånd et sted... :o)
#5 moulder666 16 år siden
#6 Riqon 16 år siden
#7 Riqon 16 år siden
#8 filmz-nwinther 16 år siden