Rob Estes, der bl.a. har medvirket i tv-serien “Melrose Place”, er blevet castet til at være med i sin anden “Beverly Hills 90210”-spinoff-serie, “90210”.
Det bliver dog ikke til et gensyn med karakteren Kyle McBride fra “Melrose Place” i den kommende serie, hvor Estes vil spille en ny rolle. Estes er blevet castet som en far, der bliver rektor på West Beverly High, efter han flytter sin familie fra Kansas tilbage til Beverly Hills for at tage sig af sin aldrende, alkoholiserede mor, Tabitha (Jessica Walter).
Estes, der fik sit gennembrud i tv-serien “Silk Stalkings”, kunne senest ses i ABC’s “Women’s Murder Club”, der blev droppet af tv-stationen efter en enkelt sæson.
#1 NightHawk 16 år siden
Stadigvæk så skal jeg først høre navnene Perry eller Priestley, før jeg får lyst til at gi' "90210" en chance.
#2 Bardoboy 16 år siden
Glæder mig nu stadig til at se projektet!