Den nye fortolkning af Michael Myers blodige opstart i “Halloween” fra 2007 er tilsyneladende ikke nok til at stille Rob Zombies sult for at genindspille gyserfilm. Instruktøren vil som sit næste projekt skrive og instruere en ny version af sci-fi-gyseren “The Blob” fra 1958, der fik den danske titel “Morderen fra himmelrummet”.
I originalen styrter der noget ned fra rummet indeholdende en rød klat, der opsluger de mennesker, den kommer i fysisk kontakt med, og vokser sig enorm derved. Zombie fortæller dog allerede nu, at hans kommende version vil indeholde drastiske ændringer i forhold til ’58-udgaven, der allerede tidligere er blevet genindspillet i 1988 af Chuck Russell.
”Min intention er ikke at have en stor, rød klattet ting; det er det første, jeg vil ændre,” sagde Zombie. ”Den gigantiske, gele-udseende tingest var måske uhyggelig for publikum i 1950’erne, men folk ville grine nu. Jeg har en helt anden tilgang til materialet – en, der er ret mørk.”
Zombie, der snart er biografaktuel med fortsættelsen “Halloween 2”, er allerede så småt gået i gang med at skrive på manuskriptet til “The Blob”, som han vil optage til foråret næste år. Filmen vil have et budget på omkring 30 millioner dollars.
Se også: Michael Myers svinger kniven i ny trailer til “Halloween 2″.
#11 rubberdub 15 år siden
#12 filmz-Martychris 15 år siden
1, Nu er det også min personlige mening, men jeg syntes ikke Rob Zombie har lavet nogen gode film, og syntes heller ikke hans musik er videre interessant om han så har et stort navn eller ej. Syntes ikke det er særlig godt...
2, Tja, Metallica... Ja... ??? :-)
#13 rubberdub 15 år siden
Godt argument!
#14 PredatorX 15 år siden
#15 HonoDelLoce 15 år siden
Husker kun svagt noget med et ungt par, der sidder i en bil og kissemisser, og pludselig..... BLOB ! Og måske også noget med at det kommer igennem toilettet på et tidspunkt ??
#16 Thomsen 15 år siden
#17 Lord Beef Jerky 15 år siden
#18 rubberdub 15 år siden
#19 Riqon 15 år siden
#20 rubberdub 15 år siden