Instruktøren Robert Rodriguez (“Desperado”, “From Dusk Till Dawn”, “Spy Kids”) har planer om at lave en filmatisering af Mike Allreds tegneserie “Madman”.
“Madman” er ikke en almindelig superhelte-tegneserie, men er nærmere en rejse i popkultur, hvor figuren Madman tager på eventyr med sin smukke kæreste og møder gale professorer, rum uhyrer og andre monstre.
Rodriguez regner med at gå i gang med “Madman” til næste år.
Instruktøren købte filmrettighederne til figuren for flere år tilbage, og siger: “’Madman’ er en virkelig sjov tegneserie fordi man kunne parodiere tegneserie-filmatiseringer og lave en virkelig god [tegneserie-filmatisering] på samme tid.”
Og hvem skal så udfylde rollen som Madman? Rodriguez fortæller at han har en skuespiller i tankerne, men han vil ikke ud med hvem det er.
#1 Captain Vallo 21 år siden
Nu kender jeg bare ikke noget til Madman...
Er der nogen af Jer, der gør det?
then why is my arse
the perfect height for kicking?
#2 chandler75 21 år siden
Den forsøger at bøje grænserne for det 20. århundredes popkultur. Det er Andy Warhol møder Stan Lee. Den er ikke for alle men jeg blev ganske fænget, især i starten af serien. Den er også ret følelsesladet med en sød kærlighedshistorie. Og så er Mike Allred en fantastisk tegner (han har fornylig desuden tegnet "X-Men" spin-off serien "X-Force").
Tegneserierne kan fås i samlede udgaver i special-forretninger (Fantask, Faraoes Cigarer).