Fox-Marvel er aktuelt på optagelser til ny udgave af “Deadpool 2”.
Der kommer en ny og børnevenlig udgave af “Deadpool 2” lige før jul. Titlen bliver sandsynligvis “The Deadpool Before Christmas”.
Men det bliver ikke den “Deadpool 2”, som fans kender, afslører manuskript-forfatterne Rhett Reese og Paul Wernick:
”Vi har helt klart optaget nye ting… Ryan [Reynolds] var tilbage i dragten, holdet var tilbage sammen, Dave Leitch og Ryan og vi har det sjovt og griner,” siger Reese og Wernick til Slashfilm.
Colliders Steven Weintraub kan endvidere afsløre, at optagelserne stadig er i gang.
Der bliver dog ikke tale om en helt ny udgave af plottet i “Deadpool 2”, men nærmere tilføjelser og justeringer til det allerede kendte, imens den hårde R-rating ændres til PG-13.
Også Simon Kinberg har udtalt sig om juleprojektet – læs om det her.
“The Deadpool Before Christmas” får amerikansk premiere d. 21. december.
I can reveal they're still not done shooting new stuff for the #Deadpool2 PG-13 release… https://t.co/s1X2U7s8bJ
— Steven Weintraub (@colliderfrosty) October 29, 2018