Ryan Reynolds bevæger sig ind i Phase 5 med “Deadpool”-undersøgelse.
Der var ingen “Deadpool 3” ved Marvels store Phase 4-præsentation ved årets Comic-Con – læs om den her.
“Deadpool 2”-instruktør David Leitch har ellers erklæret sig klar til at lave “Deadpool 3”, men har endnu intet hørt fra de nye ejere hos Marvel Studios. Men det har Ryan Reynolds måske.
Således teaser “Deadpool”-stjernen via Instagram, at “Deadpool 3” kan blive en del af MCU i Phase 5. På en måde:
”Efterforskningen går nu ind i sit femte år. Eller som jeg kalder det, ‘Phase 5’,” skriver Reynolds på Instagram.
Her henviser skuespilleren til, at ‘nogen’ lækkede testklip fra “Deadpool” på internettet for fem år siden, hvilket førte til så stor fan-begejstring, at Fox sagde ja til den første “Deadpool”, der derefter fik premiere i 2016.
Men henvisningen til Phase 5 er næppe tilfældig fra Reynolds, som enten ved noget eller blot forsøger at presse Marvel til snart at tage en beslutning om “Deadpool 3”, der tidligst kan få premiere i 2022, hvis den skal være en del af MCU.
Læs mere om de mest sandsynlige muligheder for Phase 5 lige her.