På trods af finanskrisen er danskerne strømmet i biograferne i år, og i weekenden blev der sat dansk rekord, da salget af biografbilletter for 2009 rundede 1 milliard kroner. Det skriver Foreningen af Filmudlejere i Danmark i en pressemeddelelse.

Det er første gang, denne grænse er nået, og det er er især film som de tre film i “Millennium”-trilogien, “Sorte kugler”, “Harry Potter og halvblodsprinsen”, “Engle & dæmoner” og “Op”, der har tegnet biografåret 2009. Året er blevet sluttet af på stærkeste vis med “Avatar”, der på blot 12 dage har solgt 242.000 billetter.

Omsætningen for 2009 ligger 12 % over sidste års, ligesom billetsalget ligger 4,5 % over antallet af billetter i 2008. I alt er der i 2009 blevet langet 14 mio. billetter igennem billetlugerne.

Samtidig blev 2009 det år, hvor 3D for alvor slog igennem i de danske biografer. Både film som “Ice Age 3 – Dinosaurerne kommer” og “Op” har været vist som 3D, men det er med “Avatar”, at 3D-succesen for alvor er blevet en realitet

Formanden for Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Michael Fleischer, udtaler: ”Vi kan se, at mindre biografer som Værløse, Klovborg og Rønne har stor succes med at vise blandt andet ‘Avatar’ i 3D. Normalt ville disse biografer ligge relativt lavt på besøgstal, men med 3D-tilbuddet til deres publikum ligger de pænt placeret på salgslisten i forhold til deres størrelse. 3D-versionen står for 21 % af ‘Avatar’-filmkopierne i markedet og tegner sig for 70 % af filmens omsætning i Danmark.”



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Riqon 14 år siden

#9 - God pointe. Jeg tror, jeg vil tage en del mere i biografen, når jeg får job (og ikke længere er fuldtids studerende).
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#12 the_paki_don 14 år siden

Nu var jeg jo til CPH:PIX i år, så jeg er nok oppe på over 80 film. Jeg så 50 film på to uger dette år. Men jeg ser for det meste også film på Telia Tirsdag

Skriv ny kommentar: