Harry Potter og halvblodsprinsen

InstruktionDavid Yates

MedvirkendeDaniel Radcliffe, Rupert Grint, Emma Watson, Tom Felton, Julie Walters, Jim Broadbent, Elarica Gallacher, Robbie Coltrane, Michael Gambon, Maggie Smith, Alan Rickman, Matthew Lewis, Evanna Lynch, Katie Leung, Dave Legeno, Geraldine Somerville, Bonnie Wright, Helena Bonham Carter, Helen McCrory, Timothy Spall, Oliver Phelps, James Phelps, Freddie Stroma, Warwick Davis, David Bradley, David Thewlis, Natalia Tena, Mark Williams, Frank Dillane, Gemma Jones, Hero Fiennes-Tiffin, Afshan Azad, Shefali Chowdhury, Georgina Leonidas, Devon Murray, Anna Shaffer, Josh Herdman, Jamie Waylett, Scarlett Byrne, Louis Cordice, Alfie Enoch, Jessie Cave

Længde153 min

GenreDrama, Romantik, Adventure, Fantasy

IMDbVis på IMDb

I biografen17/07/2009


Anmeldelse

Harry Potter og halvblodsprinsen

3 6
Fy for Potter

Det kan godt være, at Harry Potter-sagaen oprindeligt var tiltænkt som noget så nobelt som en fantasifuld fortælling om, hvad det vil sige at blive voksen og stræbe efter ens drømme. Men alligevel er franchisen altså for længst forfaldet til en hjerteløs pengemaskine. Seriens indtil videre seks film har drænet mig for al lyst til at gå i krig med J.K. Rowlings succesrige romaner, så jeg kan naturligvis kun udtale mig om filmatiseringerne. Men på den konto er vi med seriens sjette kapitel, “Harry Potter og halvblodsprinsen”, nu nået til et punkt, hvor føljetonens uskyldige charme er fuldstændig forduftet.

Harry Potter-filmene (bortset fra den fjerde af slagsen) savner især én ting: noget at relatere sig til. Alle fantasygenrens kronjuveler har enkelte rødder i den virkelige verden bag den eventyrlige facade – om det så er personernes prøvelser eller personerne selv. “Star Wars” har spøjse robotter, rumvæsner og lyssværd en masse, men det er i højere grad en historie om en familie i opløsning, og hvem har ikke stået i Luke Skywalkers sko foran fremtidens ukendte horisont? “Ringenes herre” er proppet med talende træer, trolde og troldmænd, men Tolkiens eventyr er lige så meget en beretning om venskaber, der knyttes, folk, som forelsker sig, og kampen for at nå frem til et sted, de fleste af os værdsætter: Hjem.

“Harry Potter”-fænomenets popularitet antyder, at millioner mener det modsatte, men undertegnede kan ikke genkende noget menneskeligt i figurerne fra Rowlings univers, og det er efterhånden svært at sige, hvad sagaen egentlig handler om. Jovist, den omhandler naturligvis en gruppe unge, deriblandt Potter selv, som lærer at lave trylledrikke og flyve på koste, men hvad er Potters egentlige mål? At blive den næste Houdini? Svaret udebliver i de ulidelige 153 minutter, Potter og Co. bruger på at plapre løs om hekseri og forbandelser frem for tanker og følelser. De udvikler sig ikke det fjerneste og udpensler næsten udelukkende universets spilleregler. Det havde været dejligt med bare én meningsfuld samtale. Og Potters nemesis, Lord Voldemort, optræder i så få sekunder, at han heller ikke længere føles som en vigtig faktor – ligesom alt andet i denne endeløse ørkenvandring, som får Sahara til at ligne en bitte kattebakke.

Historien har derudover intet dramatisk punch, fordi dilemmaer oftest løses med ét (beklager den platte reference) pludseligt trylleslag. Eksempelvis er der historiemæssigt masser af potentiale i forholdet mellem Potter og en ny hovmester på Hogwarts-skolen, idet Potter stadigvæk sørger over sine forældres død, og eftersom læreren (en veloplagt Jim Broadbent) indirekte hjalp deres morder. Appellerer Potter til tutorens dårlige samvittighed? Mødes de på en gylden mellemvej i deres fælles kamp mod de onde magter? Nej da. Harry Potter får pludseligt fat i lidt flydende held, bæller det og vupti! – så ævler læreren løs, når Potter udspørger ham. Hyppige, billige smutveje som denne uden om dramaets knudepunkter gør, at man aldrig føler, at der rigtig er fare på færde eller noget på spil.

Og selvom filmmagerne åbenbart har prioriteret computereffekterne højere end historien, kan man kun le af filmens budget på en kvart milliard dollars. “Avatar” kostede angiveligt det samme at lave, men ser omtrent en kvart milliard gange bedre ud. Øh, åd filmmagerne frisk kaviar i guldlakerede tronstole imellem optagelserne eller hvad? Bare tjek filmens eneste actionsekvens – et dødkedeligt opgør i en mose, der tydeligvis befinder sig indendørs i et underbelyst studie. Kulisserne er til gengæld smukke, når de ikke besudles af computerskabte tilføjelser, og den franske mesterfotograf, Bruno Delbonnel, er forståeligt blevet Oscar-nomineret for sin indsats. Når kameraerne svælger i Hogwarts’ dystre afkroge og skygger, opnår billedsiden en dragende aura, som manuskriptet slet ikke kan matche.

Ensemblets unge skuespillere (især Potters virkelige alter ego, Daniel Radcliffe) har efterhånden udviklet sig til nogle ganske talentfulde rollinger, og garvede, britiske kendinge som Alan Rickman, Michael Gambon og førnævnte Broadbent leverer langt bedre præstationer, end den uduelige drejebog fortjener. Men desværre kan ingen af dem forhindre “Harry Potter og halvblodsprinsen” i at ende som en koncentrationsprøve af format. Og det siger alt om filmmagernes grådige mentalitet, at de deler den sidste bog op i to film, når nu adskillige timer af den allerede alenlange saga sagtens kunne være undværet.
Video

Præsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen-format. Når man tænker på, hvor populære og dyre Harry Potter-filmene er, og hvor lidt ekstramateriale, der er på skivens første disk, er det besynderligt, at filmen ikke ser bedre ud på dvd, end den gør. Jovist, billedet er skarpt, farverne har altid den rigtige styrke, og kontrasten er sædvanligvis solid (til tider er sortniveauet dog lidt for lavt). Men billedet virker ofte kraftigt komprimeret, hvilket resulterer i hyppig og indimellem direkte slem udtværing (især i de mange nattescener) samt en smule irriterende edge-enhancement.

Audio

Det engelske Dolby Digital 5.1-lydspor er derimod fremragende. Både tårnhøje og afgrundsdybe toner gengives med exceptionel klarhed. Dialogen er altid tydelig, og det samme er musikken, som folder sig godt ud. LFE-kanalen benyttes på de helt rigtige tidspunkter, der er talløse superbe panoreringer, og den auditive atmosfære er fantastisk – spækket med herlige, underfundige lyde, der omslutter lytteren.

Ekstramateriale

Før menuen dukker op, præsenteres man for trailere til “Sherlock Holmes” og “Harry Potter Lego”-videospillet. Udgivelsens anden disk indeholder syv minutters slettede scener, som alle blev droppet med god grund – fans vil måske mene noget andet. “J.K. Rowling: A Year in the Life” (48 min.) er en informativ, velproduceret dokumentar om Rowlings liv og embede, og der er yderligere 54 minutters dokumentarer om alt fra skuespillerne og filmens stunts, til computereffekterne og kostumerne.

De talløse tilhængere af J.K. Rowlings Harry Potter-univers vil naturligvis føje seriens sjette del til dvd-samlingen, uanset hvad undertegnede påstår, og det kan de også med god samvittighed – dvd’ens transfer skuffer, men lydsporet er fantastisk, og ekstramaterialet er nogenlunde. Men hvis du endnu ikke er blevet bidt af Potter-feberen, er dette ikke filmen, der vil forvandle dig til en fan – snarere tværtimod. Køb en af markedets talløse overlegne fantasyfilm i stedet. Såsom “Eragon”.

Harry Potter og halvblodsprinsen

5 6
Fortryllende eventyrlysten

Forfatterinden J.K. Rowling har om nogen sat litteratur på menuen for fantasy-hungrende børn og unge med sine indtil videre syv bøger om troldmandsaspiranten Harry Potter. Det er umuligt at affeje den enorme succes, som bøgerne har været, og derfor har det nærmest været helt naturligt at følge bøgerne op med film. Med den sjette i rækken, “Harry Potter og halvblodsprinsen”, er den mest dystre og indtil videre absolut bedste Harry Potter-film en realitet.

Den onde Voldemort har strammet sit greb om troldmandsverdenen, og Hogwarts-skolen er ikke længere et sikkert sted. Harry Potter har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure, mens mestertroldmanden Dumbledore er opsat på at forberede Potter på det endelige opgør mod Voldemort. Sammen leder de efter informationer, der kan bruges mod den onde troldmand, mens hans tilhængere desperat prøver at trænge ind på skolen. Samtidig udvikler Potter en besættelse af en eliksir-bog, der har tilhørt den ukendte halvblodsprins, mens der opstår små romancer mellem hans venner. Der er meget at se til som “Den Udvalgte” – særligt, når der skal være plads til et liv som teenager ved siden af.

Egentlig er det ret fantastisk, at det er lykkedes at bibeholde næsten samme skuespillerbesætning igennem seks film. Det betyder bl.a., at udviklingen hos hovedpersonerne synes troværdig og naturlig, hvilket særligt i denne nyeste Potter-film er essentielt. Udover at der er stigende fokus på småforelskelser karakterne imellem – hvilket motiverer en række handlinger fra persongalleriet – forbliver historien flydende. Der er dermed plads til en helt anden dybde i universet. En række elementer behøver ikke at blive etablerede, og der kan integreres en række sideplots, uden at fokus på hovedhistorien mistes – det lykkes med “Harry Potter og halvblodsprinsen”, som er en overraskende fornøjelse at se.

Det vanligt eventyrlige og lettere uskyldige Harry Potter-univers har fået mere kant. Selvom der skam er de finurlige og let komiske elementer, som der skal være i denne verden, må det dystre i den grad siges at have fået en mere prominent rolle. Potters mørke teenagefrustrationer har fået et helt andet afsæt, samtidig med at truslen fra Lord Voldemort er mere eksplicit end nogensinde. “Harry Potter og halvblodsprinsen” er blevet et kapløb mod tiden om at stoppe den ultimative ondskab, hvilket i høj grad pynter. Der skal naturligvis også være plads til lidt kissemisse, nu hvor Potter og hans venner er blevet det ældre, hvilket hurtigt kunne være så kontrastfyldt en kombination, at plottet ville falde sammen. Dog er det lykkedes instruktør David Yates at forene de to noget modstridende sider, der skaber en særlig magisk og tilfredsstillende balancegang mellem det dystre og let komiske. Som en af Harry Potters professorer siger på et tidspunkt, kan der ikke eksistere lys uden mørke.

Rent visuelt er “Harry Potter og halvblodsprinsen” en fortryllende oplevelse. Udover at filmen er fantastisk flot udført, lykkes det at bringe mørke og tomhed elegant ind i det ellers relativt muntre univers. Visse sekvenser er direkte skræmmende, og derfor er det måske ikke en god idé at tage de allermindste med i biografen, men det vil med garanti være mere interessant for det ældre publikum. Da skuespillerne efterhånden er ret bekendt med deres roller, er der nu heller ikke en finger at sætte på præstationerne. Dog er Alan Rickman som altid helt suveræn i rollen som den sarkastiske Professor Snape, og Michael Gambon er forrygende som den aldrende Dumbledore. Mens Daniel Radcliffe som Harry Potter er upåklagelig, er det dog Rupert Grint som den usikre Ron Weasley, der brænder helt igennem blandt de yngre stjerner.

“Harry Potter og halvblodsprinsen” er et positivt bidrag til en serie af film, der efter min mening har savnet et frisk pust. Det er underholdning med en blanding af komik og et iøjnefaldende dystert islæt, der tager Potter-universet ud på et andet plan og samtidig holder fast i det oprindelige særegen. Absolut en af sommerens overraskende bedste film, som varmt kan anbefales til enhver, der er blot en smule eventyrlysten.

Læs Filmz’ interview med Bonnie Wright (Ginny Weasley) og Evanna Lynch (Luna Lovegood).


Trailers

Kort om filmen

I “Harry Potter og halvblodsprinsen” har Voldemort strammet sit greb om både Mugglerne og troldmandsverdenen, og Hogwarts er ikke længere et sikkert sted at opholde sig. Harry Potter har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure, men Dumbledore er mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig. Sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemorts forsvar, og for at gøre dette rekrutterer Dumbledore sin gamle ven og kollega, levemanden Professor Horace Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort.