Sam Raimi, der bl.a. står bag “Spider-Man” og “Evil Dead” filmserierne, skal stå bag kameraet på “The Wee Free Men”, filmatiseringen af Terry Pratchetts populære ungdomsfantasybog.
Sony Pictures Entertainment har erhvervet sig filmrettighederne til bogen og sat Pamela Pettler (“Monster House”, “Corpse Bride”) til at udarbejde manuskriptet.
“The Wee Free Men”, der på dansk har fået titlen “De små blå mænd”, blev udgivet i 2003, som en del af den britiske kultforfatters bedstsælgende Discworld serie. I bogen møder man den 9-årige bondepige Tiffany, som bevæbnet med sin bedstemors stegepande tager af sted til en parallel verden for at finde sin bror, der er blevet kidnappet af en fæl fedronning. Hun får hjælp til at bekæmpe landets monstre fra et bittesmåt, blåt folkefærd, som går med kilt, taler med tyk skotsk accent, stjæler får og har store drikkegilder.
Filmen bliver produceret af Raimi og Josh Donen. Sony planlægger at udvikle projektet som en stort opsat live-action familiefilm, som Raimi muligvis vil kunne give sig i kast med efter “Spider-Man 3”.
#1 filmz-TSi 18 år siden
Magnus
#2 filmz-darthfrede 18 år siden
1) Alt for fedt de begynder på nogle film fra den serie!
2) Det bliver FANDME svært!
3) De skulle have filmatiseret "Vagtværn"-bøgerne!
#3 filmz-michael_l 18 år siden
Forklaringen er nok, at jeg bare ikke er så vild med film med børn i hovedrollerne.
#4 filmz-Kadann 18 år siden
Jeg er nu heller ikke vild med Harry Potter, så du kan jo bare gøre som mig: lade være med at se dem. :)
#5 filmz-michael_l 18 år siden