Ifølge en kilde hos Horror-Movies.ca skulle optagelserne til “Scream 4” allerede gå i gang i starten af året. Det er dog endnu ikke helt på plads, om der vil være tale om en direkte fortsættelse til de tre første film i serien, eller om man vil starte forfra på franchisen.

Jamie Kenndey, der sidst sås i “Scream 2”, har fortalt til iFMagazine, at den nye film vil bestå af gamle kendinge samt nye skuespillere. Kennedy sagde også, at “Scream 4” kun bliver en realitet, hvis Wes Craven vender tilbage bag kamerat.

Det nuværende manuskript til filmen, der er skrevet af Michael T. Kennedy, indeholder de fleste originale figurer, inklusive Sidney Prescott (Neve Campbell), og ifølge manuskriptforfatteren er det den sidste film, hvori de oprindelige skuespillere medvirker. Sidst i december fortalte Michael T. Kennedy dog, at han endnu ikke har modtaget endelig bekræftelse på, at filmstudiet vil benytte sig af hans manuskript til filmen, men at de overvejer sagerne.

Wes Craven har tidligere udtalt, at han er interesseret i at lave “Scream 4”, og han skulle efter sigende have talt med Neve Campbell om projektet.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 filmz-Ruive05 15 år siden

Det er en and..

Det eneste, der er nyt i historien, der siden i forgårs har floreret rundt omkring er den påstand at de begynder at filme i starten af året og det kommer fra en side, der fjernede historien med det samme, den blev samlet op andetsteds.

udtalelserne fra Jamie Kennedy er over ½ år gamle og Michael T. kennedy har så sent som d. 12 December sagt at han ikke har hørt noget fra "The Weinstein Company", så hvis de filmer i starten af året er det dæleme pludselig gået stærkt..

"Eat, Sleepy and be merry"
Gravatar

#2 gladiator 15 år siden

Okay så Sydney, Gale og Dewey dør lyder det som om...

Og lige en rettelse om Jamie Kennedy... Så er han da også med i 3'eren, dog kun på videobånd (optaget inden hans død i 2'eren)
Gravatar

#3 squee 15 år siden

Så sjovt nok 1'eren her forleden, da den blev sendt på TV, og jeg havde fuldstændig glemt, hvor sjov den var. Virkelig sjov. Den er så overhyper, at det halve kunne være nok.
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#4 MakeItMonkey 15 år siden

så den lige igår aftes på tv4......jeg synes den er klasse....virkelig en god teenage-slasher, som i sin tid var ok scary og idag ok sjov :D

Skriv ny kommentar: