I forbindelse med premieren på anden sæson af den populære tv-serie “Game of Thrones” har tv-kanalen HBO valgt at udsende en 22 minutter lang featurette, der fortæller om Westeros’ forskellige familier, og hvad der venter dem i de nye afsnit.
I den nye sæson af “Game of Thrones” fortsætter vi med at følge de forskellige klaners kamp om den eftertragtede Jerntrone, der efter sidste sæson besiddes af den nådesløse Joffrey Baratheon.
Blandt de medvirkende findes bl.a. danske Nikolaj Coster-Waldau, Peter Dinklage, Jack Gleeson og Lena Headey.
Anden sæson af “Game of Thrones” vil herhjemme kunne opleves på CANAL+ i løbet af foråret.
#11 Nothinunik 12 år siden
Klart den bedste serie jeg har set i lang tid!.. :)