Ifølge adskillige kilder skulle man i den kommende filmudgave af “Watchmen” kunne opleve den blålige superhelt Dr. Manhattan fuldstændig nøgen – som det også er tilfældet i nogle af sekvenserne i tegneserieforlæget.

Selvom man hele tiden har set Manhattan iført underbukser i den første trailer, er hans helt blottede anatomi blevet afsløret i den seneste trailer. Det er muligt at se et billede af den omtalte sekvens hos WorstPreviews.

I “Watchmen”, der udspiller sig i et alternativt 1985, er Dr. Manhattan et af medlemmerne af en tilbagetrukken superheltegruppe, hvoraf han er den eneste med deciderede superkræfter. Efter et mord på en af deres tidligere kolleger kommer gruppens stadig aktive, men afdankede forbryderbekæmper Rorschach på sporet af et komplot om at dræbe og miskreditere alle pensionerede og nutidige superhelte. Mens den gamle heltegruppe samles for at efterforske sagen, går det langsomt op for Rorschach, at en omfattende sammensværgelse med bånd til deres fælles fortid ligger bag – og at det kan få katastrofale følger for fremtiden.

“Watchmen”, der instrueres af Zack Snyder, er sat til at ramme de danske biografer 6. marts 2009.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Lard Hanson 15 år siden

Det var godt, de havde sat den der "restricted" på.
Ellers havde jeg da overhovedet ikke kunnet leve med mig selv.
Pueha, en tissemand. Ad føj.
Gravatar

#2 MTK 15 år siden

Sikke en storm i et glas vand, men der skal nok blive mere fokus på det her i medierne end på noget andet ved filmen.
Gravatar

#3 kristian 15 år siden

uha, det skal nok få nogen homofobe amerikanere op at stå..
Gravatar

#4 CensoreD 15 år siden

så den altså hellere ikke større.... :)
Gravatar

#5 rockysds 15 år siden

#4 Det er nok det, han kompenserer så voldsomt for. ;)
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#6 Casanova_Frankenstein 15 år siden

#4 & 5... Jeg tror selv han bestemmer størrelsen :S
What kinda crazy man blows up a crazy house?
Gravatar

#7 filmzkim 15 år siden

Det kunne være sjovt, hvis den hang helt ned til knæet!! ;D

Skriv ny kommentar: