MTV kan byde på en række klip fra den nu længe forsinkede komedie fra 20th Century Fox, “The Ringer”, der har Johnny Knoxville i hovedrollen.
I filmen, der er produceret af brødrene Farrelly, spiller den tidligere “Jackass”-stjerne en fyr, der lader som om han er mentalt forstyrret, så han kan få lov at deltage i OL for handicappede. Til trods for at han tilsyneladende har en fordel over sine modstandere, går det dog ikke helt som planlagt…
Flere klip til komedien kan desuden ses hos IFilm.
I filmen medvirker desuden Brian Cox, Katherine Heigl og Zen Gesner. “The Ringer” får amerikansk premiere 23. december.