En ny live-action-filmudgave af “Lucky Luke” står til at ride sig vej mod det hvide lærred, og den første teaser-trailer til det franske westerneventyr om den lynhurtige cowboy er nu klar og kan ses online på filmens officielle hjemmeside her.

I titelrollen som den ikoniske westernhelt finder man Jean Dujardin. James Huth (“Hellphone”) står for instruktionen på actionkomedien, som lægger sig tæt op ad det oprindelige tegneserieforlæg af Morris og Rene Goscinny.

I filmen får Lucky Luke til opgave at genetablere orden i Daisy Town, hvor han under sin opgave stifter bekendtskab med berygtede typer som bl.a. Billy the Kid, Calamity Jane og Jesse James.

“Lucky Luke”, der også har bl.a. Michael Youn, Sylvie Testud og Daniel Prévost på rollelisten, rammer de franske biografer til oktober.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 tiany 15 år siden

#8 Det er der vist også. Den hedder bare The Daltons i stedet og er en fransk/tysk co-produktion hvor Til Schweiger spiller Lukcy Luke
Valar morghulis
Gravatar

#12 MOVIE1000 15 år siden

#10 har den samme fornemmelse. så er det vel Lars Mikkelsen der ska lægge dansk stemme til Lucky Luke. men tror at stilen bliver ligsom Asterix. var det ikke i Asterix og de olympiske lege hvor en romer fandt et lyssværd.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#13 BN 15 år siden

Tegneserien 'Lucky Luke' består af KOMIK, ja, sjove historier med masser af parodier på western-genren. ... Den trailer føles ikke på nogen måde som noget der har med Lucky Luke at gøre. Heller ikke Terrence Hill-filmen havde særlig meget med tegneserien at gøre - det er vist kun karakternes navne film og tegneserie havde til fælles.

Nå, men det kan jo være, at en længere trailer og nogle flere klip gør mine ord til skamme .... ligesom da jeg måtte efter-redigere dette indlæg, fordi jeg ikke havde kigget ordentligt på Lucky Luke's klædedragt i traileren. ;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#14 Highland Park 15 år siden

Nu er det jo kun en kort teaser, men umiddelbart synes jeg, at det ser lovende ud; stærke farver, den rette skikkelse (næsten da), håndbevægelsen mod skyderen (bortset fra at han øjner chancen til at tage sig selv lidt på røven), den letgenkendelige frisure etc.

Og så er den tilsyneladende baseret på et bestemt album:
http://www.imdb.com/title/tt1235536/trivia skrev:
The movie is based on the eminent comic book "Daisy Town" written by Goscinny with Morris, and illustrated by Morris. It was originally published in French in the year 1983.


Den afsluttende bemærkning, "Il ne pleuvoir" ("Det kommer ikke til at regne"), er da også et tydeligt tegn på, at humoren vil være til stede i filmen.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#15 BN 15 år siden

Highland Park (14) skrev:
Den afsluttende bemærkning, "Il ne pleuvoir" ("Det kommer ikke til at regne"), er da også et tydeligt tegn på, at humoren vil være til stede i filmen.


Nå okay, den replik fangede jeg af gode (sproglige) grunde ikke. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#16 Highland Park 15 år siden

Jeg må hellere rette mig selv: den korrekte oversættelse er vist "Det regner ikke". Mit franske er rustet mærkbart... :/
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: