Spilgiganten Sega har indgået en aftale med 20th Century Fox om at udvikle en hel serie af videospil baseret på de populære “Alien” film.

Spilprojekterne, der alle udspiller sig i det dystre univers fra filmene om de slimede udenjordiske dræbere, bliver lavet til pc og den nye generation af spilkonsoller, og vil indbefatte et førstepersonsskydespil og et rollespil, hvoraf den første titel vil være klar i 2008.

Sega er i forhandlinger med skuespillerne fra filmserien, deriblandt Sigourney Weaver og Lance Henriksen, om at gentage deres roller ved at lægge stemmer og ansigter til deres figurer i spillene.

Mike Gallo, der er en af hovedproducerne bag den nye “Alien” spilserie, kan fortælle, at de nye spil ikke decideret vil følge nogle af historierne fra de fire film, men i stedet vil kunne byde på nye oplevelser ved at trække på historierne og sagaen, der ligger til grund for filmene.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 filmz-incubus 17 år siden

Sega???? Det var sgu lige godt pokkers. Men glæder mig ellers til at kaste øjnene på et nyt Alien-spil. AvP-serien er alt for fed.
"I'm gonna say the same thing any man with two penises says when his tailor asks him if he dresses to the right or left."
Gravatar

#12 moulder666 17 år siden

Mums - det er rart at være nørd for tiden - NWN 2, Warhammer: Mark of Chaos og nu den her!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: