Skuespillerinden Shawnee Smith, der havde rollen som Amanda i de tre første “Saw”-film, kan i et interview med POPWRAP afsløre, at hun også vil dukke op i den kommende femte film i den blodige serie til trods for Amandas tidligere skæbne i den lukrative franchise.
Smith, som slet ikke har været til stede under optagelserne til “Saw V”, uddyber: ”Jeg er ikke sikker på, hvordan de vil genoplive mig, men de har fundet en måde. Hvis jeg er i ‘Saw V’, er det nogle optagelser, jeg allerede tidligere har lavet, men jeg har ingen anelse om, hvad det er. Dette er horrorgenren, så man er mere værd død end levende.”
At en tilsyneladende død karakter formår at medvirke i efterfølgende film har ikke tidligere været et problem i “Saw”-serien, hvor Tobin Bell gennem samtlige film har kunnet portrættere Jigsaw/John Kramer, som også vil have en optræden i den nye film. “Saw V” får amerikansk premiere til Halloween.
Smith vil desuden være at finde i en anden gyseropfølger, “The Grudge 3”, der er instrueret af Toby Wilkins, og som vil udkomme direkte på dvd.
#11 filmz-majsie 16 år siden
Det er da blevet ufatteligt kedeligt og frustrerende. Håber virkelig snart de får sig nogle nye idéer, selvom jeg også tror der kommer en VI'er og VII'er.
Siden etteren har det hovedsageligt været noget lort. Har set både 1,2 og 3, men efter det, opgav jeg det helt.
#12 filmz-jonasgr 16 år siden
'Cause I'm evil"