Der har i den seneste tid været en stigende tendens til at perioden mellem en film vises i biografen, til den ankommer på et medie til hjemmebiografen bliver mindre og mindre. Perioden, der traditionelt har ligget på seks måneder, er nu angiveligt krympet ind til gennemsnitligt fire måneder, og er måske endda helt på vej til at forsvinde.
Således har milliardærerne Todd Wagner og Mark Cuban fornyligt annonceret at de ville udgive seks kommende lavbudget film instrueret af Steven Soderbergh på samme tid i både biograferne, video samt tv.
Sidste år udgjorde omsætningen i biograferne i alt $9 mia., mens dvd-markedet omsatte for op imod $30 mia., hvilket anses for grunden til at dvd-udgivelser bliver fremskyndet.
Instruktøren M. Night Shyamalan, der er kendt for film som “Den sjette sans”, “Unbreakable”, “Signs” og “The Village”, er træt af denne tendens, og ser helst at perioden på seks måneder vender tilbage.
Shyamalan udtaler ”Det er hjerteløst, sjæleløst og respektløst… Det er grådighed. Hvis jeg ikke kan lave film til biograferne, har jeg ikke lyst til at lave film.”
Shyamalan fortsætter: ”Ingen har haft større fordel ved dvd-salg end jeg. Jeg købte mit hus på dvd-salget af ‘Den sjette sans’ alene. Men de kan tage mit hus. Det er ikke grunden til jeg gør hvad jeg gør.”
#31 HelmerJ 19 år siden