Sæson 8 af “Game of Thrones” udvider spilletiden.
De fleste afsnit af “Game of Thrones” har haft en spilletid på omtrent en time.
Enkelte har dog været nærmere spillefilms-længde som Sæson 7-afslutningen “The Dragon and the Wolf” på 80 minutter.
Sådan bliver det med alle afsnit i den kommende sidste sæson, afslører “Game of Thrones”-instruktør David Nutter:
”Sæson 8-afsnittene vil alle blive længere end 60 minutter. De vil ramme et højere tal, det ved jeg med sikkerhed,” siger David Nutter ifølge USA Today.
Så selv om der kun er seks afsnit i Sæson 8, så vil den altså bestå af mere end seks timer.
Hvor det nu er sikkert, at Sæson 8 af “Game of Thrones” kommer til foråret, så er det straks mere usikkert med bøgerne – læs om det her.
Sæson 8 af “Game of Thrones” får premiere til april.
#1 SverriJ 6 år siden
#2 nathue 6 år siden
Spillefilm?
Hvor kommer det fra? Det er ikke noget, kilden USA Today nævner noget om. David Nutter siger ordret, at han TROR, at afsnittene bliver længere end 60 minutter.
Når man taler om spillefilmslængde, er de fleste i dag efterhånden vant til film på 2 timer eller mere. Der er ikke mange spillefilm i dag under 2 timer. Det er jo egentlig kun tegnefilm/film til børn, der er på 80-90 minutter.
Så igen en misvisende overskrift fra Filmz. Hr. Just, kan du ikke fremover prøve at gøre dig mere umage for at holde dig indenfor sandheden og undgå overdrivelserne? Især i overskrifterne. Det vil altså klæde Filmz.
#3 Mejse 6 år siden
#4 BlackJesus 6 år siden
Synd man skal kritiseres for små ting som overskrift, når resten er fint!
#5 SublimeKen 6 år siden
What? Så ser du sgu ikke mange film, hvis du tror de fleste er på to timer eller over. De fleste film er nok tættere på de 100—110 min, men mange er stadig på omkring 80—90 min.
Desuden så er det blevet rapporteret for lang tid siden at de ville være spillefilmslængde (generelt alt over 1 time og 10 min klassificeres som spillefilms længde). Så det er sikkert fra de gamle nyheder at påstanden i overskriften stammer fra, selvom David Nutter måske ikke lige siger det i denne kilde.
Men on topic: Ja det er en gammel nyhed