Skuespilleren Van Johnson, der bl.a. medvirkede i “30 Seconds over Tokyo” fra 1944, hvor han spillede overfor Spencer Tracy, og “Mytteriet på Caine” fra 1954, hvor han spillede overfor Humphrey Bogart, døde fredag på et plejehjem i New York.
Af andre populære roller medvirkede Johnson overfor Gene Kelly i musicalen “Brigadoon” og gæsteoptrådte i tv-serierne “I Love Lucy” og “Batman”.
Pga. skader efter en bilulykke i 1942 kunne Johnson ikke gøre tjeneste i 2. verdenskrig sammen med mange af sine skuespillerkollegaer, og i stedet kørte MGM ham i stilling som en “all-American-boy” i film som “A Guy Named Joe”, “The Last Time I Saw Paris” og “Battleground”.
Imaget stod lidt i kontrast til hans personlige liv. Johnson blev gift med Eve Lynn Wynn i 1947, men hans nye hustru fandt først senere ud af, at Johnson var homoseksuel. Parret blev skilt i 1961.
Van Johnsons sidste rolle var i den australske film “Clowning Around” fra 1992 – en film, hvor en anden lovende skuespiller fik sin debut. Den dengang 13-årige Heath Ledger havde en mindre rolle i filmen – som klovn.
#1 Bony 16 år siden
#2 filmz-bigemaster666 16 år siden
#3 BN 16 år siden
The Minstrel
#4 Slettet Bruger [1029351432] 16 år siden
#5 rockysds 16 år siden
#6 Lethal Injection 16 år siden
#7 9No 16 år siden
Rest In Peace Van Johnson