Så kan 20th Century Fox annoncere, hvem man kan se i nogle af de berømte hovedroller i deres længe lovede live-action-filmatisering af manga-sagaen “Dragonball”.
Hovedrollen som den superstærke Son Goku er gået til Justin Chatwin, som man bl.a. har kunne opleve i “War of the Worlds”, mens James Marsters, som mange kender som Spike fra “Buffy – vampyrernes skræk” og “Angel”, skal påtage sig rollen som Gokus modstander, den grønne ærkedjævel Piccolo.
Filmen, der bygger over Akira Toriyamas verdensberømte manga-serie, handler om den udenjordiske Goku, som vokser op på Jorden og bliver dens beskytter, da vores verden trues af magtfulde supereksistenser, der har til sinde at overtage universet og kontrollere de mytiske og magtfulde dragekugler.
Hong Kong-stjernen Stephen Chow, der skrev, instruerede og spillede hovedrollen i “Kung Fu Hustle” og “Shaolin Soccer”, er producer på projektet. “Final Destination”-instruktøren James Wong står bag kameraet på filmen, som han også selv har skrevet over et tidligt udkast af Ben Ramsey.
Chatwin har påbegyndt sin træning til rollen som Goku hos stuntholdet 87Eleven, som stod bag actionsekvenserne i “The Matrix”, “Bourne duellen”, “Mr. & Mrs. Smith” og “300”.
Fox har samtidig sat premieredatoen til 15. august 2008, og optagelserne forventes allerede at gå i gang i denne måned.
#1 filmz-UDollar A.K.A. Nino 17 år siden
#2 filmz-mon$ 17 år siden
#3 filmz-UDollar A.K.A. Nino 17 år siden
#4 Noccio 17 år siden
#5 filmz-mon$ 17 år siden
#6 Riqon 17 år siden
#7 filmz-frenger 17 år siden
Hvad fanden...
#8 kongerne 17 år siden
#9 filmz-Scarface 17 år siden
Det her ... er fedt!
#10 Slettet Bruger [2032205246] 17 år siden
Du giver mening i minus første :p