Da parodifilm som f.eks. “Scary Movie”, “Date Movie” og “Epic Movie” stadig formår at få lokket et betalende biografpublikum til, rykker Dimension Films nu frem med deres længe annoncerede spoof-film over de senere års superheltefilm og har offentliggjort rollelisten til projektet, der går under titlen “Superhero”.

I filmen vil man bl.a. kunne opleve Drake Bell, Sara Paxton, Christopher McDonald, Kevin Hart, Marion Ross, Ryan Hansen, Jeffrey Tambor, Brent Spiner – og ikke mindst den garvede spoof-skuespiller Leslie Nielsen.

Filmen er skrevet og instrueres af Craig Mazin og skal produceres af David Zucker og Robert K. Weiss. Trioen arbejdede sammen på de kendte spoof-film “Scary Movie 3”, “Scary Movie 4”, “Høj pistolføring”, “Høj pistolføring 2½” og “Høj pistolføring 33 1/3: Den ultimative fornærmelse”.

Optagelserne til “Superhero”, der tager gas på film som bl.a. “Batman Begins” til “Fantastic Four”, går i gang i næste uge og har fået fastsat en premieredato til 28. marts.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Lethal Injection 17 år siden

Kan altid blive bedre end EpicMovie
piece of crap!
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#2 Patriarch 17 år siden

Her gik jeg med den opfattelse at Fantastic Four var en spooffilm?
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#3 MOVIE1000 17 år siden

håber de vælger de rigtige superhelte
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#4 mar16 17 år siden

hvem, hvem og hvem? det det samme hver gang. den ene ukendte skuespiller efter den anden og så naturligvis en sovende drage til at trække det hele op. typisk træk for film der blir dårlige
Gravatar

#5 HonoDelLoce 17 år siden

#2

Så er det her vel bare et remake? Det er også ved at være på tide..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#6 filmz-Kuja 17 år siden

Årh hvad!!! Den film må og skal jeg da bare slet ikke se!!!!
Gravatar

#7 filmz-Is 17 år siden

Hehe.. Det bliver da sjovt at se
Gravatar

#8 MikkelHJ 17 år siden

Superhero! lyder da umiddelbart som en interessant film.

For det første har filmen et udråbstegn i titlen, hvilket plejer at være et tegn på en god spoof-film eller ditto TV-serie. Se bare på film som Airplane!, Top Secret! og Hot Shots! eller TV-serier som Police Squad! og Sledge Hammer!

For det andet byder den, som skrevet står, på en indbydende cocktail bestående af lige dele Craig Mazin, David Zucker og Robert K. Weiss.

Sidst, men ikke mindst medvirker en, nå ja, perlerække af interessant skuespillere.

Vi har Marion Ross, som blandt andet spillede Richie Cunninghams mor i Happy Days og Drew Careys mor i The Drew Carey Show.

Vi har Christopher McDonald, som var hysterisk morsom som Shooter McGavin i Happy Gilmore og som korrupt forretningsmand,
der har for vane at fingerkneppe sin hund
i Dirty Work.

Vi har Kevin Hart, der godt nok var med i Soul Plane, men alle har vel lov til at begå et fejltrin.

Så er der Ryan Hansen, som spillede overklassebøllen, Dick Casablancas, i Veronica Mars.

Vi har Jeffrey Tambor, der plejer at være god, lige meget hvad han er med i. Vi kender ham fra film som Hellboy, Malibu's Most Wanted og How the Grinch Stole Christmas og fra TV-serien Arrested Development.

Derudover er der Brent Spiner, vores alle sammens Data, der ligesom andre Star Trek-skuespillere udgav et album. Hans hed Ol' Yellow Eyes Is Back.

Slutteligt har vi Leslie Nielsen, der plejer at være garant for et godt grin. Specielt i spoof-genren, hvor han er i sit rette element.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.

Skriv ny kommentar: