Nu skal der endelig sparket gang i blockbuster-franchisen – men først skal filmserien skifte hænder mellem mesterinstruktørerne.

Selvom vi skal helt tilbage til 2011 hvor Spielberg bragte den unge eventyrrejsende til live på det store lærred, så har ventetiden været lang på den ønskede 2’er.

Men nu kan fans så småt godt begynde at glæde sig. Kaptajn Haddock er nemlig snart klar til at lette anker igen, så Tintin, Terry, Dupond & Dupond og resten af det skæve slæng igen kan tage på skattejagt.

Rygterne har svirret i årevis: Er fortsættelsen til The Adventures of Tintin død og begravet? Ifølge Andy Serkis er svaret et ret klart nej.

Under animationsfestivalen i Annecy i 2018 gjorde skuespilleren, der igen lægger stemme til den temperamentsfulde kaptajn Haddock, det tydeligt, at arbejdet fortsætter.

“Peter Jackson arbejder helt klart stadig på den.”

Kort, kontant og uden de store armbevægelser – men nok til at puste nyt liv i et projekt, mange havde opgivet.

Jackson i tænkeboks

Peter Jackson har ikke instrueret en spillefilm siden The Hobbit: The Battle of the Five Armies i 2014, hvis man ser bort fra hans dokumentarer. Alligevel har Tintin-efterfølgeren længe luret i baggrunden som det projekt, der måske kan lokke ham tilbage til fiktionen.

Allerede i 2018 løfterede Steven Spielberg sløret for den længe ventede efterfølger:

“Peter Jackson skal lave anden del. Normalt vil han, hvis alt går godt, snart begynde at arbejde på manuskriptet. Da animationen tager to år, ville jeg ikke forvente en premiere før mindst tre år senere. Men Peter holder fast. Tintin er ikke død!”

Vive la France!

Første Tintin-film blev aldrig noget monsterhit i USA, men i Frankrig var den en kæmpe succes. Netop derfor har der hele tiden været god grund til at holde projektet i live. Efterfølgeren forventes at blande historier fra Prisoners of the Sun og The Seven Crystal Balls/The Temple of the Sun, præcis som den første film samlede flere album i ét eventyr.

Peter Jackson har i forvejen skrevet sig ind i filmhistorien med The Lord of the Rings-trilogien, senere fulgt op af Hobbit-filmene og en stribe markante titler som Heavenly Creatures, King Kong og The Lovely Bones.

Om Tintin bliver det projekt, der for alvor trækker ham tilbage i instruktørstolen, er stadig åbent. Arbejdet kører i hvert fald videre – uden hastværk, uden hype og meget i Peter Jackson-tempo.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: