Instruktøren Spike Lee tager snart til det orkanramte New Orleans for at lave en dokumentarfilm, der skal se nærmere på de racemæssige og politiske følger af orkanen Katrinas rasen.

Lee vil undersøge de konspirationsteorier der er blevet fremlagt af flere ledende sorte aktivister, bl.a. den islamiske leder Louis Farrakhan, der har udtalt at dæmningerne blev saboteret i et forsøg på at sluse de sorte ud af byen. Lee selv siger: ”Jeg stoler ikke på den amerikanske regering når det drejer sig om etniske minoriteter. Der er for meget historie… det går helt tilbage til dengang hvor den amerikanske hær gav de indfødte tæpper befængt med koppevirus.

Lee sammenligner situationen i New Orleans med filmen “Chinatown”, der starter som en simpel detektivhistorie, men udvikler sig til en indviklet fortælling om korruption i toppen af systemet.

Dokumentarfilmen bliver produceret af HBO, og Lee forventer at have filmen klar til etårsdagen for orkanen.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: