Der er nu atter pustet liv i planerne omkring den lovede cross-over film “Batman vs. Superman”, som for nogle år tilbage blev udskudt på ubestemt tid.

Charles Roven, som er produceren på den forestående “Batman Begins”, virker sikker på, at man i en ikke alt for fjern fremtid vil se den mørke ridder fra Gotham City slå sig sammen med Manden af Stål fra Metropolis i en kommende biograffilm. ”Det afhænger alt sammen af om ‘Batman Begins’ og ‘Superman Returns’ bliver successer,” siger Roven.

Christian Bale vil sandsynligvis gentage sin rolle som den kappeklædte korsfarer i den lovede film. Skuespilleren har selv fortalt, at “Superman vs. Batman” sagtens kan blive en realitet, men ikke som en direkte fortsættelse og først efter et par flere “Batman”-film.

Rygtet vil desuden vide, at både Bale og Brandon Routh, som har titelrollen som den berømte helt i “Superman Returns”, begge har en klausul i deres kontrakter til netop sådan en film, hvis begge filmserier bliver succesfulde.

I den tidlige synopsis til filmen, som skulle skrives af Andrew Kevin Walker (“Se7en”), skulle Bruce Wayne være taget på et blodigt hævntogt over mordet på sin nye hustru. Superman blander sig i det drabelige opgør og bliver nødt til at kæmpe et næsten dødeligt slag mod den mørke ridder. Det viser sig dog at gerningsmanden tilsyneladende er en stor skurk i Supermans fjendekreds og duoen slår sig sammen for at ordne den fælles fjende.

“Batman vs.Superman” var den film, som Warner Bros. oprindeligt havde planlagt at lave, før at de besluttede at lave de nye film til hver af karaktererne. Wolfgang Peterson var desuden forbundet som instruktør til projektet, men efter flere problemer besluttede Peterson i stedet at lave “Troja” og “Batman vs. Superman” blev lagt på hylden.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#1 Pissed_Squirrel 19 år siden

Lol, hvordan skal det dog kunne være dødeligt for Superman, med mindre Batman har noget Kryptonit?
Gravatar

#2 chandler75 19 år siden

Hvem siger han ikke har netop det? ;)

(Jf. Frank Millers "The Dark Knight Returns")
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#3 filmz-Kaffekongen 19 år siden

Frank millers Dark Knight Returns er super sej, men jeg er ikke sikker på den vil virke lige så godt på film...
----------------------------------------
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg
Gravatar

#4 Clint 19 år siden

Plat! Som om Batman nogensinde ville ha en chance.
Gravatar

#5 Riqon 19 år siden

Det havde været noget andet, hvis de skulle konkurrere om, hvem der havde den fedeste bil. :-)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Michael Andersen 19 år siden

#5 Som om Superman behøver en bil ;)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#7 chandler75 19 år siden

Han kunne lære noget af Batman: "It's the car. Chicks dig the car."
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#8 Nikmi 19 år siden

Jeg synes et eller andet sted at Supermand i den gamle form er ved at være for død til at lave en film der kan blive populær :S personligt synes jeg meget bedre om den måde han bliver presenteret i Smallville. (jaja ved godt det en teenager serie og bah bah bah hvad supermand fans ellers kan komme med :P)
Gravatar

#9 filmz-Kadann 19 år siden

Se, det kunne faktisk være rigtigt fedt. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#10 filmz-gizmodude 19 år siden

#1 og #2

tja ... i "Justice League" har Batman faktisk et stykke kryptonit på "lager" ;) ... og mener også at han har brugt det ;)

Skriv ny kommentar: