Ugens afsnit af “The Mandalorian” knytter bro til den animerede del af Star Wars-universet.
DER SKAL ADVARES IMOD SPOILERS!
Ægte Star Wars-fans har ikke kun set spillefilmene, men også animerede serier som “Clone Wars” og “Rebels”, der også er en del af den officielle kanon og kronologi – begge ligger de før handlingen i “The Mandalorian”.
Fredagens afsnit af “The Mandalorian” havde således en særlig hilsen til de mest hardcore Star Wars-fans, der oplevede et gensyn med Bo-Katan Kryze.
Bo-Katan blev spillet af Katee Sackhoff, der også har lagt stemme til karakteren i de animerede serier.
Hvem er denne Bo-Katan Kryze så?
Hun er en mandaloriansk kriger, som var løjtnant i terrorgruppen Death Watch, der var imod Mandalores fredelige regering under Klonkrigene.
Men da Darth Maul overtog magten over Mandalore skiftede Bo-Katan side for at redde sit hjem.
Hun blev siden leder af Mandalore, og hun overtog Darksaberen, som Moff Gideon fremviste i sidste “The Mandalorian”-afsnit af Sæson 1 – den er hun nu på jagt efter.
Læs også ‘Star Wars-chef forsvarer Baby Yoda efter æg-debat‘.
Tredje afsnit af Sæson 2 af “The Mandalorian” kan nu ses på Disney Plus – det samme gælder “The Clone Wars” og “Rebels”.
#11 Nagash 4 år siden
Det siger vist mere om dig. Problemet er jo ikke nyheden. Problemet er at billedet alene spoiler. Billedet kan man sgu ikke undgå, når man skimter forsiden. Så lad lige være med at spille så smart en anden gang. Og lad i øvrigt være med at spille hellig. Du har dælme selv brokket dig over siden/Morten mange gange i sidens levetid.
#12 Geekalot 4 år siden
Morten kan ikke rigtig overraske mig mere ved det her. Men i bliver ved med at råbe spoiler hele tiden overrasker mig hver gang :)
#13 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
Gør vi det på grund af en stor arrogance? Lysten til at ødelægge andre menneskers oplevelser med film og serier? Kong Midas-mange penge? Eller blot være et røvhul?
Spoiler! Svaret er nej.
Spoiler-diskussionen er ikke ny, men er poppet op igen og igen i de snart 12 år siden min start her på Filmz.
Har der været spoilers på noget tidspunkt? Ja.
Men der er altså ikke nødvendigvis tale om en spoiler, fordi en eller flere råber 'SPOILER!!!!'.
En spoiler er naturligvis en subjektiv oplevelse, men redaktionelt på Filmz er en spoiler noget, der ødelægger oplevelsen. Ødelægger.
Det vil sige på Avengers: Endgame-premieredagen, så ville en nyhed med et Tony Stark-billede ledsaget af overskriften: 'Iron Man dør i 'Avengers: Endgame' være en grov spoiler.
Et billede fra Star Wars (1977) med et krayt-drage-skelet i baggrunden ødelægger ikke oplevelsen af premiereafsnittet på The Mandalorian.
Det samme gælder et concept art af en edderkop, Baby Yoda der spiser æg eller et billede fra Rebels-serien.
Men det, vi ofte bemærker ved disse store premiere-event (særligt Star Wars) er, at man efter at have set filmen/titlen, da kan genkende ting og bliver spoiler-krænket på andres vegne. Den slags er umuligt at gardere sig imod.
På Filmz har vi før fået kritik for at afsløre, at 'Rogue One' ikke ender godt, eller at Han Solo var med i The Force Awakens, selv om Harrison Fords navn står på plakaten. Det var spoilers. Ærlig talt: Nej.
Hvorfor bringer vi ovennævnte historier? Fordi de er et forsøg på at gøre læserne lidt klogere på Krayt-dragen og Bo-Katan - det er nemlig langt fra alle, der fangede referencerne til en start.
På Filmz er der intet ønske om at ødelægge nogens oplevelse - tværtimod. Men et godt råd vil være, at hvis man personligt ved, at man er meget følsom over for nogen som helst viden, før man selv har set afsnittet, så sluk internettet - og se afsnittet, og kom så tilbage bagefter og diskuter Kraytdragen eller Bo-Katan med andre.
Kh. Et arrogant, clickbaitende spoiler-røvhul.
#14 GoyleFromTheFitnessClub 4 år siden
Meget professionelt
#15 Nagash 4 år siden
#16 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#17 Nagash 4 år siden
Overraskelsesmomentet da hun tager hjelmen af, er sgu da ødelagt, hvis man har set dit billede og overskrift først.
#18 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#19 Nagash 4 år siden
Men det handler ikke kun om min oplevelse. Jeg er jo også langt fra den eneste der beklager mig. Hvorfor vil du bare ikke indse at dine billeder og overskrifter ødelægger oplevelsen for mange?
Afsnittet gjorde jo oprigtig meget ud af at lave denne overraskelse med Bo-Katan. Det ville absolut ikke være en overraskelse, hvis man havde været forbi Filmz den dag, selvom man kun havde set forsiden.
#20 Morten Vejlgaard Just 4 år siden