Efter en middelmådig toer og en treer med et nærmest ikke-eksisterende budget – der begge blev udsendt direkte på dvd – kommer det som lidt af en overraskelse, at en fjerde “Starship Troopers”-film netop har fået grønt lys.

Der vides endnu ikke meget omkring filmen – der ligeledes vil blive en dvd-udgivelse – udover en enkelt, vigtig detalje: Den vil være animeret.

Se også: 10 film, som “Avatar” minder om.

Starship Troopers 4” vil altså ikke gå i de andre films fodspor, men derimod følge trop efter tv-serien “Roughnecks: Starship Troopers Chronicles” fra 1999, der ligeledes var animeret.

Hvilken type animation, der er tale om, oplyses ikke, men det er sandsynligt, at der er tale om 3D-animation, da det oplyses, at der vil blive gjort brug af de nyeste tilgængelige teknologier til animationen.

Læs Filmz’ Blu-ray-anmeldelse af “Starship Troopers 3: Marauder”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#1 PJP 14 år siden

lol what ?!
Gravatar

#2 Kruse 14 år siden

Middelmådig toer? Det var faktisk pænt sagt.

Og 3'eren var en af de dårligste og kedeligste film jeg har set. Så i det mindste vælger de at gå den animerede vej.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#3 VonDoom 14 år siden

Var der en treer?!?
- Why?
James Bond: Do you expect me to talk?
Auric Goldfinger: No, Mr. Bond. I expect you to die.
Gravatar

#4 wolle2000 14 år siden

1'eren er fantastisk! Elsker den!

2'eren kan jeg ikke huske...

3'eren måtte jeg slukke for!

Hvis de skulle gøre noget, så skulle de finde et OK budget og så re-launche Starship Troopers og så lade den følge bogen meget mere (det er der nok CGI til nu om dage!).

Jeg anbefaler bogen!
Gravatar

#5 PedeMeister 14 år siden

Ja 1'eren er fed! 2'eren gik i en anden retning og stank. 3'eren forsøgte at komme tilbage til 1'erens stil, men stank, meget af det pga. dårligt skuespil.

4'eren, tjaeh ikke en jeg har særligt store forventninger til, slet ikke når der er "direkte-til-dvd"...
Gravatar

#6 David Munch 14 år siden

Det kan vidst kun være en forbedring i forhold til toeren og treeren, men jeg venter lige med at se animationskvaliteten før jeg beslutter mig om hvorvidt jeg skal se den..
Gravatar

#7 loki 14 år siden

3'eren var da unægtelig ringere end 1'eren, men den havde noget af den samme humor og samfundskritik, så den kunne da helt sikkert ses.

2'eren har jeg ikke set, men 4'eren skal da ses på et tidspunkt.
www.peakoil.dk
Gravatar

#8 CensoreD 14 år siden

som #4 siger, så burde de hellere lave en med et større budget og få en meget bedre film. Men tror også animation er en fin ide til sådan en slags film, så ser frem til 4'eren.

Ellers ser jeg hellere de laver en reboot, selvom 1'eren var genial underholdning.
Gravatar

#9 djibyman2-the seque 14 år siden

What a waste of time....
Gravatar

#10 filmz-daninino 14 år siden

(0) skrev:
der vil blive gjort brug af de nyeste tilgængelige teknologier til animationen.


Så skal man lige huske at det ikke nødvendigvis giver hverken virkelighedstro bevægelse eller billedkvaliteter.

Jeg kan også give min datter på 2½ år musen i Photoshop men det bliver kvaliteten nok ikke bedre af i forhold til Paint :)

Skriv ny kommentar: