Paramount Pictures har besluttet at genoplive filmprojektet “Ripley’s Believe It or Not!”, og har hyret Steve Oedekerk til at lave en omskrivning af filmen, der tidligere blev udskudt på ubestemt tid.
Jim Carrey er stadig tilknyttet projektet i hovedrollen som Ripley, mens Tim Burton også stadig skal stå for instruktionen. Begge har godkendt Oedekerk til manuskriptarbejdet.
“Ripley’s Believe It or Not!” var oprindeligt sat til at gå i produktion i dette efterår i Kina med et budget på over $150 mio., men blev måneder forinden udskudt, da Burton og især Carrey kom på nye idéer, der krævede en omfattende omskrivning af manuskriptet af Scott Alexander og Larry Karaszewski.
Oedekerk og Carrey begyndte at arbejde sammen på “In Living Color”, og Oedekerk skrev og instruerede “Ace Ventura: Når naturen kalder” og skrev “Bruce den Almægtige”. Oedekerk har senest skrevet manus til “Evan den Almægtige”, der har Steve Carell i titelrollen.
“Ripley’s Believe It or Not!” har nu fået sat en startdato i vinteren 2008, og vil få premiere engang i 2009.
#1 HonoDelLoce 18 år siden
Håber FANDME snart at han laver den Kung Pow 2..
Med hensyn til Oedekerk/Carrey-kombinationen.. Tja, jeg er sucker for Ace Ventura 2, så jeg brokker mig ikke ;)
#2 Syndrome 18 år siden
#3 rockysds 18 år siden
Har dog fået mig lidt betænkligheder. Håber ikke Oedekerk laver den for meget i retning af "Ace" og "Bruce". Jeg vil se en rigtig Burton-film. Og så håber jeg stadig på vi får en "Truman"/"Eternal" performance af Carrey og ikke en "Dick"/"Liar" en af slagsen.
#4 HonoDelLoce 18 år siden
#5 rockysds 18 år siden
- Der er bare ikke noget der imponerer mig specielt meget. Kung Pow var da god, og det samme "Ace" og "Bruce" var da udmærkede, men det her, det er greatness.
#6 nephilim 18 år siden
#7 filmz-Betelgeuse 18 år siden
#8 gi-jones 18 år siden
#9 filmz-Mifan 18 år siden
Why, oh why tænkte jeg Alien?
#10 HonoDelLoce 18 år siden
Jeg tænkte på den dersens The Talented Mr Ripley..