Efter Star Trek: Nemesis’ skuffende indtjening, har rygterne svirret på Internettet om hvorvidt den nyeste film kunne blive den sidste Star Trek film nogen sinde. Patrick Stewart har et par gange før udtalt at Nemesis ville være en passende afslutning på TNG delen af filmene, og at det måske nu var på tide at slutte mens legen var god.

Hvis der alligevel skulle komme en ny Star Trek film, så ser det nu ud til at den vil blive foruden Patrick Stewart. I forbindelse med PR for den kommende X-men 2 film fortalte Stewart i går at han ikke ønskede at være en del af Trek universet længere. Udtalelsen kom i forbindelse med et spørgsmål om hvorvidt han ville vende tilbage som Jean-Luc Picard:

”Det tror jeg ikke. Jeg synes ’The Next Generation’ er over nu. Jeg har nok fået sagt farvel til Picard endegyldigt nu”



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Zaphix 21 år siden

DS9 "we will boldly explore anything that happens to bump into us". :D

Jeg kan nu bedre lide Voyager, selvom Defiant fra DS9 er et ekstremt fedt lille skib.

Forskellen på de to serier må være at du kunne hoppe lige ind i et voyager afsnit, mens du ikke skulle gå glip af alt for mange DS9 afsnit før man sad med en fornemmelse af ikke at vide hvad der foregik (specielt blev det meget udtalt i slutningen af serien)

Jeg kender ihvertfald mange "ikke Trekkies" der bedre kunne nyde Voyager end DS9

Skriv ny kommentar: