Efter et års pause er Marvel tilbage ved San Diego Comic-Con med nyt om deres kommende MCU-film.

Ved sidste års San Diego Comic-Con valgte Marvel Studios ikke at deltage for første gang i flere år.

Men dette kommer ikke til at ske igen i år, da Marvel vil vende tilbage med MCU-nyt i kølvandet på april måneds “Avengers: Endgame”, erfarer Deadline.

Dermed kan vi forvente nyt om Marvels Phase 4-film næste måned, når Comic-Con bliver afholdt.

Det vides ikke præcist, hvad de vil vise, men et godt bud ville være noget fra “Black Widow”, da optagelserne til den kommende prequel er i fuld gang – læs mere her.

Derudover kunne “The Eternals” også være et bud, da den Chloe Zao-instruerede film i den seneste tid har tilføjet flere cast-medlemmer som Angelina Jolie og Kumail Nanjiani.

“Black Panther 2”, “Shang-Chi”, “Doctor Strange 2” og “Guardians of the Galaxy Vol. 3” er også alle bekræftet på vej, hvorfor der også kan være nyt om disse Marvel-film ved begivenheden.

Derudover kan der også være nyheder om kommende Disney+-serier, hvor det er bekræftet, at der er serier om Loke, Falcon, Vision og Scarlet Witch på vej.

Der er dog en chance for, at Disney og Marvel vil gemme noget af deres MCU-nyt til deres D23 Expo i august – læs om det her.

San Diego Comic-Con bliver afholdt fra den 18. til den 21. juli.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 CaGoDa 5 år siden

og så kan der nok også være noget om de animeret Marvel serier

Skriv ny kommentar: