Disney Plus vil være tæt på 200 millioner brugere om fem år – men stadig et stykke fra Netflix.

Streamingtjenesten Disney+ er gået i luften med langt større succes end først forventet, hvor særligt USA og Indien har drevet abonnenter til tjenesten.

Derfor vurderer Digital TV Research-analytiker Simon Murray nu, at Disney Plus i 2025 vil nå imponerende 194 millioner brugere.

Væksten vil særligt blive drevet frem i USA og Indien, mens man ser en mere tøvende tilslutning i resten af verden efter den indledende lancering.

Netflix vil i samme periode vækste mindre, men alligevel nå 274 millioner brugere i 2025 og dermed stadig den markant største streaming-tjeneste på markedet.

Læs også ‘Viaplay vil udfordre Netflix og Disney Plus – åbner i USA‘.

Amazon Prime Video vil blive den største konkurrent til de to giganter med 167 millioner abonnenter i 2025, mens HBO Max og Apple TV+ vil halse langt efter med henholdsvis 28,5 og  13,4 millioner kunder, skriver The Hollywood Reporter.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: