Den første teaser til ‘The Penguin’, en ny serie fra Warner Bros. Television og DC Studios, er blevet offentliggjort. Serien får premiere på Max i løbet af efteråret 2024.

Teaseren lover vibes alla ‘The Sopranos’ da det er en krimi thriller der bevæger sig rundt i Gothams undergrund.

Hovedrollen i ‘The Penguin’ spilles af Colin Farrell. Serien består af otte episoder og er fortsættelsen af den episke krimisaga, som filmskaberen Matt Reeves introducerede med blockbuster-succesen The Batman i 2022. Den nye dramaserie følger Farrells karakter fra filmen, Oz Cobb, også kendt som ‘The Penguin’.

Udover Farrell medvirker Cristin Milioti, Rhenzy Feliz, Michael Kelly, Shohreh Aghdashloo, Deirdre O’Connell, Clancy Brown og Michael Zegen.

Serien er executive produceret af Matt Reeves, Dylan Clark, Colin Farrell, Lauren LeFranc, som også har skrevet manuskriptet og fungerer som showrunner, Craig Zobel, som instruerer de første tre episoder samt Bill Carraro. ‘The Penguin’ er baseret på karakterer skabt til DC af Bob Kane og Bill Finger. Serien er produceret af Matt Reeves’ 6th & Idaho Productions og Dylan Clark Productions i samarbejde med Warner Bros. Television. Daniel Pipski er også executive producer.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: